|
En vision er et ønsket, realistisk billede af Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) set i et 3-4 årigt perspektiv. |
Biblioteksvæsenet i Tårnby Kommune er organiseret med et Hovedbibliotek ved Amager Landevej, en filial i Vestamagercentret og en filial ved vandtårnet på Løjtegårdsvej. Kastrup Bio, kommunens hjemmeside, digital borgerservice samt Stads- og lokalarkivet drives også i biblioteksregi.
Politisk hører Tårnby Kommunebiblioteker under Kultur- og fritidsudvalget. Administrativt under Børne- og kulturforvaltningen.
Nedenstående vision er udarbejdet i 2005 og godkendt i Kultur- og fritidsudvalget i februar 2006.
I 2010/2011 skal der udarbejdes en ny vision for Tårnby Kommunebiblioteker.
Tårnby Kommune Bibliotekers mission er udtrykt i Biblioteksloven. Formålsparagraffen skal her citeres:
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.
Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed.
Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt.
Tårnby Kommunebiblioteker er som videnscenter lokalsamfundets vigtigste indgang til viden, oplysning og kulturelle oplevelser. Tårnby Kommunebiblioteker bidrager til den enkelte borgers mulighed for at virke aktivt i et demokratisk samfund og skabe sig et godt og indholdsrigt liv.
Bibliotekets informationsvirksomhed sker med anvendelse af såvel de klassiske fysiske materialer (bøger, tidsskrifter, dvd, cd etc.) som digitale ressourcer som f.eks. mp3-filer, tekstfiler og naturligvis internettet.
Den tiltagende digitalisering og de stadigt bedre kommunikationslinier medfører et øget fokus på de digitale informationsressourcer.
Bibliotekets hjemmeside vil i stadigt højere grad være udgangspunkt for selvbetjening og "fjernbrug" når det drejer sig om informationssøgning.
Bibliotekets direkte og indirekte formidling sker med udgangspunkt i kvalitet, alsidighed og aktualitet. Der tilbydes vejledning såvel ved fysiske besøg som ved "fjernbrug".
Fokuspunkter:
Bibliotekets funktion som "samfundets åbne rum" skal udvikles så Tårnby Kommunebiblioteker, i endnu højere grad, bliver et uforpligtende mødested hvor borgere i alle aldre har adkomst og adgang.
Dette skal bl.a. ske med løbende udstillinger og kulturelle arrangementer på kommunens biblioteker.
Biblioteksindretningen er varieret, inspirerende og dynamisk. Lyd og billeder, tv og informationsskærme er integreret i biblioteksoplevelsen, men der er også steder til refleksion og fordybelse.
Bibliotekernes mødelokaler er en vigtig facilitet.
Fokuspunkter:
Tårnby Kommunebiblioteker skal understøtte behovet for livslang læring i et konkurrencesamfund i hastig udvikling. Dette sker bl.a. ved at facilitere læringsprocesser for borgere i alle aldre: tilstrækkeligt med computere på internettet, HOTSPOT, IT-værkstedsfaciliteter, gruppearbejdsrum etc. - Samtidig skal undervisning i informationssøgning på forskellige niveauer være en del af bibliotekets tilbud til borgere og institutioner i kommunen.
Fokuspunkter:
Med henblik på at befæste sin position som den vigtigste demokratiske adgang for alle til viden og kulturel oplevelse skal biblioteket løbende udvikles som virksomhed.
Tårnby Kommunebiblioteker skal således hele tiden være opdateret med hensyn til organisation, personale og teknologi.
Borgerens og brugerens behov skal være det centrale sigtepunkt i forhold til virksomhedens udvikling som serviceinstitution.
Løbende kompetenceudvikling er et krav for at løse opgaven.
Helt fundamentalt er det, at TKB skal være en sammenhængende virksomhed med en meget høj grad af medarbejderindflydelse og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Fokuspunkter:
I forbindelse med udarbejdelsen af Visionen nedsatte SU en Procesgruppe:
Helle Stokkilde, Filial Kastrup
Per Reinholdt, Hovedbiblioteket
Vicky Bonde, HK-TR
Poul Lerche Thomsen, BF-TR
Joan Schou, Filial Vestamager
Lise Lotte Larsen, Filial Løjtegård
Jens Lauridsen, bibliotekschef
Visionsgruppen har holdt 5 møder.
Der har været holdt 2 personalemøder.
Visionen har været til drøftelse i alle team, i Koordinationsgruppen og i ledelsen. Visionen har ligeledes været forelagt SU den 6.2.06: "SU noterer sig at Visionen er udarbejdet i et godt samspil med organisationen og mener at den kan blive et vigtigt papir i forhold til TKB´s fortsatte udvikling."
Det er hensigten at revidere Visionen mindst én gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.
Visionen fremsendes til politisk godkendelse.
Godkendt på KU den 21 februar 2006.
Tårnby Kommunebiblioteker