Brug af arkivets billeder mv.
Brug af arkivets billeder mv.
En anseelig del af Stads- og lokalarkivets billedsamling er tilgængelig til gennemsyn, og skulle der opstå et ønske om fotos fra samlingen kan det ske på forskellige måder alt efter ønske og behov, forudsat der ikke er begrænsninger i form af ophavsret på det enkelte billede.
Arkivet kan tilbyde
- en udskrift eller en fotokopi af præsentationssiden med foto og forklarende tekst
- en udskrift af billedet på fotopapir - kostprisen på papiret betales af kunden
- en digital kopi i den ønskede kvalitet og filformat.
- en mail med billedfilerne vedhæftet
Desuden kan der indgås aftale om selvbetjening i form af
- indscanning på bibliotekets scanner
- digital affotografering med eget kamera
dog kun på fotos der er udvalgt i samråd med arkivets personale
Arkivet skal oplyses om den videre brug af billederne, og ved publikation skal det fremgå at originalbilledet tilhører Stads- og lokalarkivet i Tårnby Kommune, ligesom arkivet skal tilgodeses med et eksemplar af en eventuel publikation.
For hver billedekspedition skal der udfærdiges en aftale om den videre brug af billederne, som underskrives af modtageren.
Ekspeditionstiden vil normalt være fra dag til dag.