Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
30 kr.
Målgruppe
Voksne
Foredrag

Erik Balling - om hans liv og film v. Christian Monggaard

12.10.21
Underholdende foredrag om Erik Balling. En af de mest produktive, succesfulde og folkekære danske filminstruktører nogensinde.

I løbet af sine 40 år lange karriere, nåede Balling at lave ikke færre end 39 og adskillige tv-serier. Deriblandt de 13 film om Olsen banden og tv-serierne Huset på Christianshavn, Matador og Anthonsen.

Der løber en rød tråd gennem Ballings samlede værk og hans forsøg på igennem en kvalitetsmæssig genrejsning af folkekomedien at portrættere Danmark og danskerne på godt og ondt – med kærlighed og et glimt i øjet, men også med kanter, man kan slå sig på.

Christian Monggaard, der har skrevet den kritikerroste biografi ’Balling hans liv og film’, og store bøger om Olsen banden og Matador, fortæller om instruktørens opvækst på Fyn og i København, hans møde med teatret og filmen, den spæde start på Nordisk Film, hvor han var hele sin karriere, og både de store filmsucceser og de nederlag, som han også oplevede.

Foredraget krydres med klip fra mange af Ballings film, også dem, man måske ikke husker så godt i dag.

Tags