Information about the event

Time
19:00 - 21:00
Price
Free
Target
Alle
Foredrag

Pandemier i de sidste 200 år

26.10.21
Foredrag ved professor i folkesundhed Lone Simonsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet

Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, spansk syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder covid-19-pandemien.

Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.

Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?

Naturvidenskab på lærred

Med livestreaming er det muligt at komme tæt på forskernes nyeste opdagelse indenfor alle grene af naturvidenskab. Niveauet er højt, og du bliver udfordret, men alle kan få være med uanset faglige forudsætninger. Der kan stilles spørgsmål til forskerne via sms og få svar. 

Aarhus Universitet sender direkte foredrag om naturvidenskab i mere end 50 byer, for flere tusinde tilhørere.

Foredraget begynder præcis kl. 19, hvorfor vi anbefaler at man kommer i god tid.

 

Materials