Traktørstedet

Om dette arrangement

Tid
17:30 - 21:00
Pris
150 kr.
Lokalitet
Traktørstedet Vestamager
Granatvej 9
2770 Kastrup
Målgruppe
Voksne
Litteratur

Nordisk skumringscafé - med litteraturbanko

15.11.21
I år skal vi til Ålandsøerne og fejre nordisk litteratur til den traditionsrige skumringstime. Rejsen bliver med den finske forfatter Sally Salminen, hvis klassiske roman "Katrina" er årets højtlæsningsbog.

Vi mødes kl. 17.30 ved den røde port på Otto Baches Allé og går i samlet flok med lanterner til Traktørstedet. Her går vi til langbords og får serveret en skumringstallerken, efter vi har hørt uddrag fra "Katrina" læst højt i stearinlysenes skær af bibliotekar Laura Michelsen. 

Litteraturbanko og skumringsmusik

Efter maden spiller vi litteraturbanko - naturligvis med lækre nordiske madpræmier - og får skumringsmusik til aftenkaffen.

Billetpris: 150,- kr. for en skumringstallerken. Drikkevarer og kaffe tilkøbes på aftenen. Billetter kan købes fra d. 15. august.