Lokalhistorie
Erindringscafé: Rent drikkevand og varme bade
03.10.23
I Danmark er vi privilegerede med rent drikkevand og varmt vand i hanerne. Men for få år siden var der mange, der ikke havde adgang til rindende vand i hjemmet. Faktisk blev det yderste af Vestamager først kloakeret omkring 1967.
Med de senere års fokus på miljøet er vandet kommet i fokus igen. Regnvand opsamles i haverne og genbruges, de varme bade bliver kortere, og der er i det hele taget gået sport i at spare på vandet.
Kan minderne fra barndommen give os flere ideer til, hvordan vi kan sænke vandforbruget og dermed skåne miljøet?
Kom og vær med til en uformel eftermiddag, hvor vi deler erindringer og oplevelser fra tidligere tider over en kop kaffe eller te og lidt sødt.
Vi lægger op til, at tilhørerne bidrager med egne anekdoter, men har du bare lyst til at lytte med, og få bragt dine egne minder til live igen, er du også velkommen. Du kender måske også en eller flere, som vil være glad for, at følges med dig.
Billede: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1758