Haletudserne
Haletudserne

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Gratis
Målgruppe
Børn
Musik

Børnejazz på Scenen: Haletudserne

10.07.22
Alle små haletudser og deres forældre er inviteret til en hyggelig formiddag med jazz i børnehøjde.

Vi skal suse omkring som små haletudser i søens vand, pludselig får vi ben og søger mod land. Hvad skal vi bruge benene til? Hoppe måske? Hoppe til lyden af trompet og sjove rytmer. Glæd jer!

Haletudserne er jazzmusik i børnehøjde. Til koncerten bliver børn og voksne inviteret med ind i jazzens legesyge verden. Små og store ører bliver udfordret og forkælet med fortællinger, swing, grooves, free jazz, bossa og ballader. Der bliver fortalt om den jazzede haletudse, derefter går turen på legepladsen, hvor der bydes op til dans. En jysk drillepind kigger forbi med alle sine narrestreger i nummeret “Axelrandu”. Pludselig dukker der små krible-krabledyr op, der fører til fri improvisation, og det hele ender i drømmeland.

Musik og tekst er komponeret og skrevet af bandets trompetist, Ida Brinch. De var nomineret i Danish Music Awards Jazz i 2019, i kategorien årets børnejazznavn.

Musikere: Emma Pilgaard: vokal, Ida Brinch: trompet, Tobias Stavngaard: basun, Johan Jep: tenorsaxofon, Johannes Mogensen: guitar, Camilla Lykkegaard: bas, Magnus Lundsgaard: trommer.

Jazzkoncerterne er en del af Copenhagen Jazz Festival og finder sted på den udendørs scene foran Hovedbiblioteket. I tilfælde af dårligt vejr rykker det indenfor i biblioteket.

Gratis billetter.