bjarne jes hansen

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Target
Alle
Musik

Sange for børn og andre mennesker - Koncert

07.09.19
Trubaduren og sangskriveren Bjarne Jes Hansen fylder i år 75 år og hans sange fra 70´erne er blevet evergreens for både børn og voksne.

Han udgav sit første album i 1973 med titlen Se dig godt omkring, og det udviklede sig efterhånden til en stor sangskat, som stadig lever. Sangene synges, hvor mennesker mødes, f.eks. Vi voksne kan også være bange og Kild-mig og kald-mig.  

Med på touren i 1970´erne havde Bjarne Jes Hansen sangeren og skuespilleren Pernille Hansen og guitaristen og komponisten Anders Dohn (1952-2017).

Nu optræder Pernille Hansen i en ny trio sammen med Christian Søgaard (klaver og harmonika) og Jens Holgersen (kontrabas). Sammen optræder de tre med Bjarne Jes Hansens kendte og elskede sange, som Anders Dohn satte musik til.

Kom til familiekoncert for børn fra 5 år og opefter. Det er medrivende fællesskab, engagerende energi og sange, som man kan være fælles om på tværs af generationerne.

Gratis adgang uden billetter