M2
M2

Om dette arrangement

Tid
19:15 - 19:45
Pris
Gratis
Målgruppe
Voksne
Musik

Tårnby live: M2

18.08.22
Rapkollektiv med original lyd og positive tekster, som ætser sig ind på nethinder og i nervebaner. 

Under vinterens drænende Corona-nedlukning skød en ung rapgruppe op fra den grå og firkantede Ørestadsbeton i Vestamager.
Kreativiteten flød i første omgang mellem Lucrish (Lucas W. Lauritsen) og Boozie's (Buster Andersen) gennem freestylesessioner i gymnasiets halvtomme stueetage og Ørestadens heltomme parkeringskældre til studiesessioner hos gymnasie-kammeraten Freyy (Frej Randrup).
De vilde idéers utæmmede kreativitet endte som producerede lydspor på MP3-filer, som blev sendt på kryds og tværs, og undervejs blev vokalisten og klassekammeraten MALIK (Lukas Malik Lumholt) inviteret med - rap kollektivet M2 var en realitet.
Gennem private soundcloudlinks, sociale medier samt en række sommerkoncerter voksede hurtigt en kult af venner, bekendte og følgere rundt omkring i byen. 
M2 er allerede signet hos Universal Records med planer om første udgivelse i foråret 2022!


Tårnby live er en minifestival, der sætter spot på lokale bands, der vil vise publikum i Tårnby hvad de står for. Genre- og aldersmæssigt spænder de bredt, men kvaliteten og engagementet deler de.
Koncerterne finder sted på den udendørs scene foran Hovedbiblioteket. I tilfælde af dårligt vejr rykker det indenfor i biblioteket.

Fri adgang - uden billetter.