Glemmer Du 2005

GLEMMER DU er Stads- og Lokalarkivets tidsskrift. På siden kan du se dem, der er udgivet i 2005.
Nummeret handler om de ældste gadenavne, sammenfaldende vejnavne - mest med København, landsbyernes vejnavne, forvekslinger mellem to forskellige vejnavne, vejændringer på grund af lufthavnen og ændringen af Krudttårnsvej og Kastrupgårdsvej. Desuden gennemgås forslag til vejnavne, der ikke blev til noget.
 
Glemmer Du 2/2005
Nr. 2, 2005
Forsvundne vejnavne, 2. del
I dette Glemmer Du skrives om veje med personnavne, vejnavne i Grønnehave GF, et kongeligt stednavn og veje opkaldt efter gårde i Tårnby Kommune.
 
Glemmer Du 3/2005
Nr. 3, 2005
Tårnby på H. C. Andersens tid, 1. del
Nummeret byder på emnerne Napoleonskrigene set fra et Amager perspektiv, en ildebrand i Tårnby landsby i 1808 og August Bournonvilles barndomsminder fra Amager.
Desuden følges en kvinde, Dorthe Nielsdatter, født samme dag som H.C. Andersen, men hun havde en meget anderledes skæbne end den kendte forfatter ud af fattige kår.
 
Glemmer Du 4/2005
Nr. 4, 2005
Tårnby på H. C. Andersens tid, 2. del
I dette nummer af Glemmer Du behandles emnerne et Bryllup i Kastrup i 1816 beskrevet af August Bournonville, en ildebrand i 1814 i Sundbyøster og Sundbyvester, sogneforstanderskab og sogneråd i 1867, Treårskrigen i 1848 beskrevet gennem breve. 
​Desuden følges en kvinde, Dorthe Nielsdatter, født samme dag som H.C. Andersen, men hun havde en meget anderledes skæbne end den kendte forfatter ud af fattige kår.
 
Glemmer Du nr. 5, 2005
Nr. 5, 2005
Tårnby på H. C. Andersens tid, 3. del
Koleraen i 1853 beskrives i dette nummer. Foruden krigen i 1864 og minder fra veteranerne. Desuden afsluttes historien om en kvinde, Dorthe Nielsdatter, født samme dag som H.C. Andersen, men hun havde en meget anderledes skæbne end den kendte forfatter ud af fattige kår.
 
Glemmer du 6/2005
Nr. 6, 2005
Sommertid er badetid
Glemmer Du handler om den første badeanstalt, der var privatejet, og åbnede i 1912. Det blev kommunalt fra 1917. Kastrup Søbad fra 1932 afløste det. Skolerne havde svømmeundervisning i herfra. Da søbade blev ødelagt af isen i 1939, blev molen brugt. Indtil det næste søbad blev opført, som måtte lade livet med opførelsen af Øresundsbroen. Det nye Kastrup Søbad - Sneglen - anmeldes blandt andet som et landemærke og en arkitektonisk perle.
 
Glemmer Du nr. 7, 2005
Nr. 7, 2005
En håndværker på valsen
Dirch Ole Jacobsen tog på valsen gennem Europa fra 1878 til 1880. Hans far, Ole Jacobsen, var i 1875 blevet ejer af Kastrupgård. Han skrev hjem til sine brødre Jacob og Mikkel - sidstnævnte blev selv den næste ejer af Kastrupgård. Dirch Ole blev  grundlæggeren af Kastruplund. Han var blevet sendt på valsen, da han havde gjort en tjenestepige gravid.
 
Fra idé til arbejdsplads
Staten ønskede, at kommunernes nye rådhuse skulle imponere. I Tårnby Kommune blev rådhuset på Kastruplundgade for småt, og en arkitektkonkurrence blev sat i værk i 1953. I nummeret beskrives beliggenheden og byggegrunden, mulighed for udvidelser, lokaleindretningen, dommerkomiteen for arkitektkonkurrencen og vinderne. Desuden opstod der en mindre skulpturstrid om en mindebrønd for kunstneren Th. Philipsen. Der kom dog kunst på rådhuset alligevel. Det færdigbyggede rådhus viste at det var et rådhus i selve arkitekturen - uden at der skulle stå rådhus på facaden. Indvielsen var den 24. juni 1960, men var blevet taget i brug i allerede i december 1959. Den første tid som arbejdsplads og udvidelserne i takt med befolkningsvæksten i Tårnby beskrives. I 1994 blev det til en fredning af Tårnby Rådhus.
 
Siden 1230 - måske også før - er der brudt kalk på Saltholm. Retten til at bryde kalk har skiftet gennem tiden, men Jacob Fortling fik retten ændrede Kastrup karakter - og begyndte et industrieventyr - på godt og ondt. Gamle Kalkværk, Fortlings Kastrup Kalkværk og Ny Østre Kalkværk og deres historie fortælles. Kastrup Kalkværk og Ny Østre Kalkværk blev til A/S Ny Kalkbrænderi i 1899. Det sidste forsøge på at bryde kalk på Saltholm var i 1934, men kalkværket fortsatte. Nogle af arbejdsulykkerne beskrives. Ligesom kalkværkets indsats under Anden Verdenskrig fortælles.
 
Glemmer du 10/2005
Nr. 10, 2005
Lokal identitet
At bo på Amager er noget specielt - ihvertfald for os, der bor på øen. Andre forbinder vores ø med lufthavnen og Øresundsbroen og i århundrede før var det grøntsagsdyrkningen og Københavns spisekammer, der lagt til Amager. Også om forskellene mellem de daværende kommuner - Tårnby som også var Sundbyøster og Sundbyvester indtil 1896, Store Magleby og Dragør. Konkurrence om de flotteste grøntsager, præsenteret på det smukkeste vis.
 
Glemmer du 11/2005
Nr. 11, 2005
Jul på Nordregård
Ina Svendsens erindring om julen på en gård ved Englandsvej. Hun blev født i 1939. Først skulle storvasken overstås, slagtning af julegrisen, julebagning og de særlige indkøb som ikke blev spist normalt - appelsiner, vindruer, paranødder og valnødder. Juletræet købes og konfekten laves for at blive gemt til juleaften. Gaver, man ønskede sig, men aldrig snakkede om til de voksne. Den 23. december fik præsten en pengegave og familien tog på kirkegården. Karlens julebad og nye tøj var også en tradition. Endelig kom juleaften med gudstjeneste, oplæsningen af julekort, julemiddagen med risengrød og senere gåsesteg og flæskesteg. Derefter gik døren til den aflåste stue med juletræet. Til sidst en lille efterskrift om gårdens videre skæbne.