Religion, kirker og vækkelser

Religion, kirker og vækkelser i Tårnby fra før i tiden. Med Grundloven i 1849 fik alle mulighed for at vælge deres religion og blandt andet i Sundbyøster og Sundbyvester, der dengang hørte til Tårnby Kirkesogn, opstod en mængde nye vækkelser.

Religionsfrihed

Med Grundloven i 1849 kommer også religionsfriheden. Mange nye retningerne, der alle troede på Jesus, opstod. De mente dog, at forholdet til kirken og Gud skulle være på en anden måde end folkekirkens, der inden mere var en statsreligion.

Med de mange håndværkere til industrien i Kastrup blandt andet fra Tyskland kom der en del katolikker.

 Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8004
Tårnby landsby med Tårnby Kirke fra 1915-1917. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B8004
 

Mormoner

I Folketællingen 1855 blev der opgivet at være 32 mormoner i Tårnby Sognekommune.

Baptister

Der var en stærk menighed af baptister på Amager. I 1891 blev Købnerkirken bygget, mens Sundbyvester stadigvæk var en del af Tårnby.

Luthersk Mission

Også denne menighed var stærk på Amager. De fik bygget et menighedshus på Kirkegårdsvej i det tidligere Sundbyøster.

Grundvigianer

Gårdejer Nicolaj Larsen var ejer af gård nr. 6 i Tårnby Landsby, men efter en brand i 1858 flyttede han ud af landsbyen hen til sine marker på Tårnbyvej. I 1862 lod han sin datter, Laura Marie Frederikke Larsen, døbe i Vartov Kirke og i 1864 var det en søn, Peter Saxo Frederik Larsen. Ved begge står at der var løst sognebånd til Grundtvig i Vartov Kirke. Fra 1871 til 1874 var han sognerådsformand for Tårnby Sognekommune. Gården kom under den næste ejer til at hedde Allégården.

Tårnby Kirkebog

Her ser du forsiden til Tårnby Kirkebog udarbejdet af pastor With i 1772.