Udstillingscenter Ved Diget
Udstillingscentret Ved Diget
I den gamle gård, der ligger ud til vejen Ved Diget, er der nu udstillingscenter. Gården er ved at blive sat i stand til formålet. Foreløbigt er den ene længe klar. Tårnby Kommune er i gang med at renovere stuehuset. Til sidst bliver det den sidste længes tur.
En del af Udstillingscentret Ved Diget er åbent for publikum fra søndag den 6. september 2020. Der er åbent hver søndag fra kl. 13 til kl. 16.
Udstillingscentret Ved Diget - sommeren 2020.
Foto: Stig Løvenkrands
Du kan blandt andet se udstillingerne:
- Find din skole
- Find din kirke
- Spændende historier om Amager
- Fly historie
- Amagerbanen - om toget på Amager
- Gamle billeder fra Kastrup
Stedet drives af Tårnby Kommune, Stads- og Lokalarkivet og frivillige.
Rigtig god fornøjelse!
Hovedbygning bygget 1870 af Dirch og Marchen Gjertsen. Bemærk kviksølvkugle i haven. En sådan havekugle var behandlet med kviksølv. Glaskuglerne blev bl.a. fremstillet på Kastrup Glasværk. På den anden side af vejen ses gårdens mistbænk. Gården ligger på matr.nr. 7a af Kastrup.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B3719
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om den gamle gård i Kastrup i det lokalhistoriske blad, Glemmer Du nr. 3, 2016 Ved Diget 28 - Gården og slægten.
Foruden kan du læse hele skødet fra 1863, da gården blev overtaget af Dirch og Marchen Gjertsen.
Du kan også se en artikel om hvordan Gården Ved Diget så ud før i tiden - med den viden arkivet har i dag.