Søg oplysninger om din familie
Alt hvad du ved
Når du skal begynde at forske i din slægt, skal du starte med at samle alle oplysninger om din nærmeste familie - dvs. dine forældre, bedsteforældre og eventuelt oldeforældre. Du skal helst vide, hvornår og i hvilken kommune og sogn de er født, hvornår og hvor de er blevet gift samt hvor de boede da de døde.

Tegning: René Slott ©
Om dig
- Din egen fødsels- eller dåbsattest
Dine forældre
- Dine forældres fødselsdato, dåbsdato og fødested f.eks. fra en dåbsattest
- Informationer om dine forældres vielse f.eks. dato og sogn
- Oplysningerne om dine forældres eventuelle død f.eks. dato, sogn og begravelsessted
Dine bedsteforældre
Dine bedsteforældres fødselsdato, dåbsdato og fødested
- Oplysningerne om dine bedsteforældres eventuelle død f.eks. dato, sogn og begravelsessted
- Informationer om dine bedsteforældres vielse f.eks. dato og sogn
Vigtigt
Du skal altid starte din slægtsforskning med dig selv. Du skal arbejde dig bagud i tid - fra nogle helt sikre oplysninger om dig selv og dine forældre fra dåbsattester og lignende.
Her er en anetavle, du kan notere oplysninger om din familie.
Spørgsmål
Jeg skal finde mine aner i kirkebogen.
Hvordan gør jeg?
Du skal starte i Arkivalier online på Statens Arkiver her er et udvalg af indscannede kirkebøger og folketællinger.
Hvis du har oplysninger flere generationer tilbage, er du heldig, så har du flere veje at gå, når du skal videre med din slægtsforskning. Det er også en fordel at have oplysninger om dine forældres søskende og bedsteforældres søskende, så kan du bedre genkende familien, når mange af navnene går igen.
Det svære
Der kan opstå problemer allerede her, hvis du ikke kender begge dine biologiske forældre, hvis du er født før oplysningerne er frigivet og lignende. Så skal du kontakte de myndigheder, der kan fortælle dig dette, før du kan komme videre. Det kan også være at du eller dine forældre er født uden for Danmark, så bliver det vanskeligere at starte op med din slægtsforskning.
Du kan læse mere om adoption på Statens Arkivers hjemmeside.
Borgerlig vielse
Læs også mere om borgerlig vielse på Statens Arkivers hjemmeside. De borgerlige vielser for Tårnby og Kastrup sogn inden 1970 er kommet på nettet - du kan se dem ved at vælge Københavns Amt og derefter arkivet.
Det er derfor ikke altid let at slægtsforske!
Næringsbrev og erhversdrivende
Du kan læse et eksempel på, hvordan du kan finde ud, hvornår en af dine slægtninge startede en virksomhed. Det gør du via Rigsarkivet og den politikreds vedkommende havde virksomheden i. I Handelsregistret - et firmaregister, skulle alle med Næringsbrev registreres.