Fastelavn på Amager

Læs om nogle af andre fastelavnstraditioner end tøndeslagning til hest. Her er det glasmagernes tradition.

På Amager har man bibeholdt den gamle tradition med fastelavnsridning og tøndeslagning i Dragør, St. Magleby og i Ullerup. Du kan nå at overvære det drabelige slag alle tre steder. I Dragør foregår det fastelavnssøndag ved Blushøj, i St. Magleby fastelavnsmandag i Hovedgaden, onsdag i Ullerup ved Fægårdsvej. Alle steder klokken 16. Men fastelavnen er ikke blot foregået til hest på Amager.

Glasmager Kai Olsen, født i 1903, fortæller:

Fastelavn på Amager var en stor dag i almindelighed - men i Kastrup i særdeleshed.

At vi børn var klædt ud både søndag og mandag, og at vi løb rundt for at synge og rasle hos folk - det var naturligt. Men optakten til fastelavn indenfor det lille samfund, hvor vi hørte til, begyndte altid fastelavns-lørdag med maskerade, som vi kaldte det, i “Salen" (glasmagernes festsal) kl. 20.00. Så godt som alle de voksne deltog udklædte. Festen sluttede aldrig før kl. 4-5 følgende morgen.

For børnenes vedkommende bestod spændingen i at opholde sig udenfor, når de maskerede ankom, og så forsøge at gætte, hvem de forskellige var.

Søndag var det så børnenes tur med at slå “katten af tønden".

Foruden de fastelavnsløjer, der foregik indenfor vore rammer, havde fiskerne tøndeslagning i havnen, hvor de udklædte fra blomstersmykkede både forsøgte at ramme de ophængte tønder. Dette overværedes af mange mennesker. Særligt morede de sig over dem, der ramte ved siden af tønden - og endte ude i vandet mellem isflagerne.

Kastrup
Og endelig slog bønderne "katten af tønden". De var iført høje hatte og skjorteærmer - og var naturligvis ridende på heste. Dette sidste foregik fastelavnsmandag i “Kastrup Lund". Forud for tøndeslagningen havde tøndekarlene - med musik i spidsen - aflagt besøg i de mange bondegårde, der på den tid fandtes i og omkring Kastrup.

Henny Petersson (født Nielsen, i 1935) boede på Castor Allé 4 i grundejerforeningen Præstevænget. Hun fortæller følgende om børnenes fastelavn her:

Vi holdt fastelavnsfester 3 eller 4 gange. Første gang skulle alle børnene efter tøndeslagningen ned i vores kælder for at få cacao, eller hvad det nu egentlig var lige efter krigen. Tøndeslagningen foregik ude på vejen, hvor tønden blev hængt mellem 2 trælygtepæle.

Vi havde tørrekælder i husets bredde ca. 8 meter. Her var Dannebrog hængt op på væggen, foreningens bukke og bordplader stillet op, og så var der naturligvis dækket op. Jeg husker ikke med hvad, man havde jo ikke plastic engangsemballage på de tider. Men festligt var der. Mor og en dame som boede til leje i nr. 6 på førstesal - Fru Bylund - kogte cacaoen i gruekedlen i vaskekælderen, og bollerne, som var en gave fra bageren på hjørnet af Pollux Allé, blev smurt. Ungerne morede sig herligt, og en tryllekunstner, Darling, som boede på Spicas Allé, kom og underholdt. Men far holdt ikke fest i kælderen i de følgende år. Det skyldtes, at de voksne var så ivrige efter at se børnene more sig, at de masede sig ned i gangen og endnu værre: de sad på hug i rosenbedet udenfor vinduerne og trampede alle de stakkels vintertørre roser ned. Derfor var der eet år servering på kaffebaren på hjørnet af (vistnok) Merkur Allé, og en anden gang i "Familien Hansens Is" som blev bygget overfor Castor Allé.