Løjtegården - den store gård

Læs om en af de største gårde i Tårnby Kommune, som lå på en stor del af Ladegårdens jord.

Én kæmpe frem for syv store gårde

Løjtegården opstod på syv parceller udstykket den gamle Ladegårds jorde. Løjtegården er sandsynligvis blevet bygget 1784-1785 af grosserer Christian Hansen. Da han ejede den del af ladegårdsjorden, var det landmåler Frederik Munch som forpagtede det. I 1798 var ejeren hr. Jørgensen. Derefter overtog landvæsenskommissionær Jens Kaarsgaard, indtil 1802. Hans navn fremgår af kort fra den tid på den for Maglebylille og Tømmerup. Først derefter kaldtes nogle små huse for Løjtehus. Navnet Løjtegård står ikke på de matrikelkortene før da.

Betydningen af Løjt

I lang tid var det en udbredt opfattelse, at navnet Løjtegård kom fra det hollandske ord for ladegård. Ideen stammer fra Christian Nicolaisens skriveri om Amager. Løjt betyder dog ikke lade på hollandsk. Betydningen af løjt er stadig ukendt.

Navnet ses på kort lige omkring år 1800, hvor flere små huse beliggende på Løjtegårdsvej kaldes Løjtehus.

Nogle af ejerne

I 1802 kom der ny ejer proprietær Peter Jensen, som var befalingsmand ved Kystmilitsen. Han solgte i 1809 til kaptajn N.A.L. Classen for 53.000 rigsdaler. Under ham var det P. Løppelmann, der senere købte Peterdal i Maglebylille, som forpagtede gården og jorden. I 1814 var det forhenværende koffardikaptajn J.L. Christensen og grosserer J. Harboe der var besiddere. I 1816 brændt staldlængen med 65 kvæg i den. Hr. Christensen blev eneejer. Han fik betydning for Amager, og var medvirkende til, at forholdet omkring Saltholm blev ordnet. Han havde stadig gården i 1845. Derefter kom en brygger Søren Bjerre.

Blandt senere ejere af Løjtegård kan nævnes brygger Lars Klinck, hvis enke solgte i 1866. Fra 1866 til 1874 var ejeren af Løjtegård Hans Absalon Hedegaard, som var født i 1828 og blev døbt i Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Efter ham var det proprietær, senere Jægermester Fr. J. Kjerulf Breit. Han blev født i Vordingborg 1848. Hans søn N.C. Breit blev den sidste ejer af hele området.

En jægermester var oprindeligt en overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen. Jægermesterens opgave var at sikre, at der var vildt at jage for kongen. En af måderne var at sørge for kronens skove, hvor vildtet holdt til.

Kastanjetræet på Løjtegård
Løjtegård med folkehold ca. 1900-1910. Kastanjetræet blev plantet, da ejeren fik en søn med sin kone af andet ægteskab. Sønnen blev født den 26. april 1889. Hovedbygningen blev bygget i 1888.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
 

Breits Løjtegård

Gården bestod - under Breit - af 121 ha., hvilket svarer til næsten 300 tønder land.  Jorderne blev gradvist solgt fra blandt andet til villakvarterer og travbanen, som alene stod for 40 tønder land. Den oprindelige gård blev opført med meget brede bygninger i fornem bindingsværk. I 1888 blev en ny hovedbygning opført, og den ligger stadigvæk på Løjtegårdsvej i dag. De gamle bindingsværkslænger blev revet ned i slutningen af 1950'erne.

I 1924 overgik gården til Sv. Elgaard, grundlæggeren af Gartneriet Løjtegård. Han var født i 1893. Elgaard var sognefoged for Taarnbyvester distrikt og formand for et par grundejerforeninger. En sognefoged var udpeget til at have begrænset politimyndighed - især for landområder, hvor politiet ikke kunne være til stede hele tiden. Fra 1873 til 1924 skulle sognefoged også skrive alle tjenestefolk, der flyttede til eller fra sognet. 

Kilde om navnet løjt se:
Danmarks stednavne. Nr. 22 : Stednavne i København og Københavns Amt : Sokkelund Herred, Amager, Saltholm. 1995.

Kilde om ejerne af gården og jorden bl.a.:
Før og Nu. Historisk, Topografisk Tidsskrift. 8. & 9. Årgang, 1922-1923.