Gartnerier i Tårnby Kommune

Her kan du læse om gartnerierne i Kastrup, Tårnby og de andre landsbyer - og især om gartneriet på Ny Kastrupgård.

Gartnere

Her i Tårnby Kommune er der kun få gartnerier tilbage. Amager kan ikke længere kaldes for Københavns spisekammer, men fungerer i stor stil som et trafikknudepunkt med lufthavn, motorvej og Øresundsbro.

Hvis du kører langs Tømmerupvej, kan du da heldigvis stadig følge årets gang på gartnerierne.

For nogle årtier siden så det imidlertid ganske anderledes ud i Tårnby Kommune. Gartnerierne og gårdene producerede store mængder af de grønsager, bær og frugter, landet nu importerer i stor stil: f.eks. alle slags kål, gulerødder, kartofler, løg, smågrønt, ærter, champignons, tomater, agurker, meloner og jordbær.

Allégården med gartneri
Allégården på Tårnbyvej - dengang hvor gården var omgivet af drivhuse.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
 

Gartnerierne fik indpas på Amager i slutningen af 1800-tallet. Indtil da havde man drevet et traditionelt amagerbrug med grovere grønsager, smågrønt, korn og husdyrhold. Gartnerierne specialiserede sig i dyrkning af finere grønsager i drivhuse og mistbænke. På de store gartnerier var der mange ansatte især i højsæsonen. Gartneren og hans familie boede ofte i herskabelige huse.

Ny Kastrupgård

En af de første gartnere på Amager var Mathias Kristensen, der var født på Fyn. Han kom til i Sundby 1881, giftede sig med en Amagerpige og startede et gartneri på Amagerbrogade 69. I 1899 købte han Ny Kastrupgård på Gl. Kirkevej.

Ny Kastrupgård er opført i årene 1844-46. Gården blev udflyttet fra Kastrupgård, da den gamle forpagtergård her brændte.

Mathias Kristensen var en af de første herhjemme, der avlede tomater til erhvervsformål. Dengang havde mange private tomatplanter i vindueskarmen bl.a. for at holde fluerne væk. Tomaten stærke lugt afholdt folk fra at spise den. Men holdningen til grønsagen ændredes efterhånden. Mathias Kristensen importerede en tomatsort, der kunne dyrkes på friland. Den blev kaldt for “Dansk Eksport". Nogle årtier senere begyndte man i øvrigt at dyrke tomaten i drivhuse. Foruden tomater avlede Mathias Kristensen bl.a. blomkålsfrø.

Gartneriet blev større og i 1901 havde han to gartnere, to lærlinge, to tjenestekarle og en tjenestepige ansat. Der var også hjælp at hente hos de mange børn, der kom til efterhånden, 12 i alt, og heraf blev seks sønner senere gartnere. En anden søn, Aksel, blev ingeniør, og efter 2. Verdenskrig var han i en periode Handels- og Forsyningsminister.

I 1915 overlod Mathias Kristensen driften af Ny Kastrupgård til sønnerne Oluf og Otto. Året efter købte han Kastrupgård. Oluf drev herefter alene Ny Kastrupgård og Otto Kastrupgård.

Oluf Kristensen

Oluf Kristensen havde fået sin uddannelse dels hos faderen, og dels hos Dæhnfeldt i Odense, og han havde arbejdet på gartnerier i bl.a. Tyskland og Frankrig. Det var et heldigt tidspunkt at etablerer sig på som selvstændig gartner, for der var verdenskrig og hermed en stor efterspørgsel efter grønsager. Det udviklede sig til stordrift og det krævede en hel del ansatte normalt 60-70 personer, om vinteren dog kun det halve. Der var bl.a. en formand for hele gartneriet, og under ham en formad for hver afdeling, en for tomaterne, en for agurkerne osv.

Oluf Kristensen fik indført drivhuse, hvor der blev dyrket tomater, agurker og champignon. Han havde desuden over 2.000 mistbænke, hvor der bl.a. blev drevet bl.a. meloner. På friland kom der andre grønsager, blomkål til frøavl og skæring og ikke mindst jordbær, der blev dyrket på 10 tønder land.

Der var så mange jordbær, der skulle plukkes at Oluf Kristensen i højsæsonen havde 100 “jordbærkoner". De kom hovedsaglig fra Kastrup og Tårnby. Arbejdet startede klokken 4 om morgenen og sluttede efter 5 timer klokken 9, så der kunne være dugfriske jordbær til salg på torvet samme dag. De plukkede bær blev vejet ude i marken på en stor vægt og derefter ned i en kurv. Kurven blev senere erstattet af de papbakker, vi kender i dag. Det var et hårdt arbejde at plukke jordbær, så plukkerne fik et velkomment hvil klokken halv syv, hvor de spiste deres medbragte madpakker og fik en kop kaffe. Kaffen blev brygget i stuehuset på en stor kaffemaskine, en kobberkedel, som blev bragt ud til jordbærplukkerne i marken.

Når jordbærsæsonen var forbi blev plukkerne inviteret på skovtur enten til Kongelunden eller til Hareskoven. Her spiste man og desserten var ikke overraskende - jordbær. Bagefter fik man en svingom. Undertiden havde nogle af jordbærplukkerne skrevet en sang til lejligheden.

Litteratur

Ulla Dahlerup har i sin bog “Dengang familien var alt. Danske fortællinger om erhverv, som er forsvundet" udgivet på Gyldendal i 1995 bl.a. interviewet handelsgartner Oluf Kristensens to døtre , Ingerlise og Rigmor. Her kan man læse mere om livet på Ny Kastrupgård.

Erhvervet som gartner er som tidligere nævnt ikke forsvundet helt her på Amager. Du kan i bogen : “Til Ullerup landsbyliv og bygningsregistrant " udgivet af Tårnby Stads- og Lokalarkive i 1994 læse, hvordan arbejdsdagen i dag former sig for en handelsgartner på Amager.

Materialer