Martin Petersen - en ægte matador

Martin Petersen betød lige så meget for udvikling af Kastrup som Jacob Fortling havde betydet 100 år tidligere. Også hans børn fik stor betydning for Kastrup. Christian Petersen byggede ejendommen Tilfredshed på Nordmarksvej.

Martin Petersen

I denne avisartikel beskrives nogle af de tiltag, som Martin Petersen født i 1787 satte i gang i Kastrup.

En Forgangsmand i Kastrup

Et Navn, som vil være knyttet uløseligt til Kastrup, er Martin Petersens. I Ordets fulde Betydning en selfmade Mand, som forstod at benytte sin Dag og sin Tid og at sætte Kræfter i Bevægelse, hvorved han skabte Virksomhed for mange og for sig selv en betydelig Indflydelse ved store og indbringende Foretagender.

Han var Søn af en Arbejdsmand i København, hvor han fødtes 1788. Ganske ung kom han til Kastrup, hvor han begyndte som Fisker. Kun 23 Aar gl. var han Baadfører og tog Del i Bjergningen af grundstødte Skibe. Under den engelske Krig træffer vi ham 1810, sammen med 17 Mand af Kastrup og 3 af Sundbyerne, som Bjerger af en engelsk Brig "Demant", der var strandet paa Saltholmen og vistnok gav en god Mandspart, hvorom der iøvrigt førtes en langvarig Retssag.

Fra den Tid optog han sammen med Fiskerne i Kastrup Konkurrencen med Dragør-Bjergerne, der mente at have Eneret til Bjergning i Sundet. Herom førtes flere Retssager, som endte med at Kastrup-Bjergerne blev tilkendt Retten Nord for Maglebylille Hage, efter en Linie trukken fra denne omtrent midt over Saltholmen.

Imidlertid havde han paataget sig Leverancer af Sten til Bygningen af Søforterne, hvorved han satte mange Stenbaade i Virksomhed. Derved fik han gode Kort paa Haanden og spillede dem med Fornuft, saa han grundfæstede sin Stilling.

Ejeren af Kastrupgaard, Generalkrigskommissær Lange, der havde lidt store Tab ved sine Landejendomme, solgte ham 1814 Kastrup Værk - Kalkværk med tilhørende Havn - som nogle Aar tidligere var taxeret til 27.176 Rdlr. Han udvidede Virksomheden, som havde været ved at gaa istaa. Fajancefabriken var standset allerede 1798. Kalkbrudet paa Saltholmen genoptoges. Det ses, at der i 30erne brændtes aarlig 4.400 Td. Stenkalk og 2.500 Td Melkalk, hvortil bruges 170 Favne Kalksten. Til Forbrændingen brugtes 3.500 Td. bornholmske og svenske Stenkul. Fire Kalkovne, som hver rummede 60 Tdr. var i Virksomhed og der beskæftigedes henved en Snes Arbejdere.

I 1821 skal Martin Petersen have paabegyndt et Glaspusteri ved Siden af den nedlagte Fajancefabrik, der laa ovenfor Strandvejen, vor ogsaa Møllen laa indtil 1807, da den brændte. Dette Pusteri blev Oprindelsen til det senere Kastrup Glasværk, som 1847 lagdes af Grev Danneskjold-Samsø paa en Del af Værkets Grund. 1859 byggede Martin Petersen den lange Række Arbejderboliger i Alléen. Han beskæftigede da ved sin omfattende Virksomhed en stor Del af Kastrups Befolkning, af hvem han roses som en human Arbejdsgiver og velgørende Mand overfor mange fattige Folk.

Ved Siden af sin Fabriksvirksomhed drev han ogsaa Bjergningen op til et stort og indbringende Erhverv, der gav Brødet til mange. Han anskaffede Bjergningsfartøjer, som senere afløstes af mindre Dampere, først "Neptun" og senere "Fulton". Dykker Josefsen, der lever endnu, har tjent ham og senere Svitzer i 22 Aar, og kan fortælle en Del, om hvilke Værdier han har været med til at løfte fra Søbunden. Og Martin Petersen magtede det alene, hvad senere hele Bjergningskompagnier maatte tage fat paa.

Ogsaa Havnen har han udvidet, idet han 1868-1869 byggede den saakaldte Søndre Havn, hvorved han indvandt Fyld til en stor Del af den Grund som nu Glasværket og Murstensfabriken indtager.

Efterhaanden erhvervede han sig betydelige Landejendomme. 1840 ejede han 5 Tdr. Hartkorn i Kastrup og 3 Tdr. Hartkorn i Maglebylille. 1845 findes han nævnt som Kammerraad.

Han var gift med Marchen Ouschersdatter fra Kastrup. De havde tre Sønner: Ouscher, Christian og Cornelius, samt to Døtre som blev gifte med Kapt. Nørregaard og Proprietær Henning Leth, Raagaard.

Da han døde 1871, 83 Aar gl. efterlod han sig en betydelig Formue. Sønnerne var da forlængst indtraadte i hans Virksomheder, henholdsvis som Bjerger og Skibsreder, Gaardejer, Fabriksejer og Grosserer.

Kastrup Kalkværk og Kastrup Værk
Kastrup Værk med kalkværk og -ovne, industrihavn og andre industrielle bygninger gengivet i 1910.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B2816