Hvem boede i Søvang i 1921-1924?

Arkivet har i samarbejde med en frivillig gjort en regnskabsbog over beboerne i de kommunale boliger i Søvang tilgængelig.

Den nye og den gamle kommune

På Søvangs Allé blev kommunens huse sat i gang i 1917. Der blev bygget af to omgange, hvor de første blev kaldt "den gamle kommune", de sidste blev til "den nye kommune".

Databaser

En af arkivets frivillige har tastet oplysninger om navnet på husstandens hovedforsørger, lejlighedens placering og huslejens størrelse samt nogle til tider meget spændende bemærkninger om restancer, for sen betaling og overføresel til Fattigvæsenet. På arkivet er vi meget stolte af den nye database og det gode samarbejde, vi har haft omkring den.

Du kan også se forskellen ved at bo på den eftertragtede 1. sal - kaldet Bel Etage.  Det gjorde huslejen 2 kr. dyrere om måneden. Så dengang var der prestige i at bo på 1. sal frem for eksempelvis på 2. sal.

Se databaser her:
Søvang I regnskabsbog for lejere fra 1921 til 1924
Søvang II regnskabsbog for lejere fra 1921 til 1924

Tårnby kommunes ejendomme på Søvang AlléDe kommunale boliger på Søvangs Allé. Postkort fra 1920 til 1925.
Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1842

Hvordan søger du i databasen?

Du kan se en vejledning til, hvordan du kan søge på arkivets databaser.

Find din slægt

Du kan bruge databasen, hvis du mener at dine slægtninge har boet i Søvang i perioden 1921 til 1924.

I Folketællingen fra 1925 er boligerne på Søvangs Allé på opslagene 652-682.

Sammen med borgerne

Har du lyst til at hjælpe med at formidle din og Tårnbys historie, så kontakt arkivet på arkiv.hb@taarnby.dk, hvor du kan bidrage til historien. Husk du ikke skal skrive personfølsomme oplysninger i mailen.