Donér dine børne- og ungdomsbøger til Læs for Livet
Har du nogle gamle, men stadig fine, børne- og ungdomsbøger derhjemme, der bare ligger og flyder? Så gør en god gerning og donér dem til Læs for Livet!
By Lisbeth Guldberg
![Læs for Livet](/sites/default/files/styles/paragraph_wide/public/2024-05/LFL-logo-RGB-Blaa-XL-2016-12-02.png?h=7afa86b2&itok=_Ek3zGJC)
Donér børne- og ungdomsbøger på Tårnby Hovedbibliotek
På Tårnby Hovedbibliotek kan du donere dine børne- og ungdomsbøger til Læs for Livet.
Vi tager imod både skønlitteratur og faglitteratur, bøger der er lette og svære, på dansk og på fremmedsprog.
Bøgerne skal dog være i god stand og der må ikke være skrevet hilsner, navne eller lignende i dem. Derefter sender vi dem videre til Læs for Livet.
Læs for Livet er en non-profit organisation, som brænder for børn og unges læselyst. De indsamler bøger fra private og sørger for at indsende dem til institutioner rundt omkring i landet, hvor udsatte børn og unge færdes.
Læs mere om Læs for Livet her.