filmstriben

Filmstriben

Adgang
Hjemmefra og fra biblioteket
Filmstriben er din adgang til alverdens spille-, kort- og dokumentarfilm for både voksne, unge og børn. Her kan du både finde populære film og "smalle" niche film.

Sådan streamer du film på filmstriben

Du kan se film på filmstriben enten fra din computer på www.filmstriben.dk eller på din smartphone eller tablet via app'en "Filmstriben". 

Du skal vælge "Tårnby" som dit lokale bibliotek og logge på med det bibliotekslogin du normalt bruger, når du låner bøger.

NB. Du skal bosat i Tårnby Kommuen og være oprettet som låner på Tårnby Kommunebiblioteker for at se film på Filmstriben.
Er du bosat i en anden kommune, kan du undersøge på dit lokale kommunebibliotek om du har adgang til Filmstriben der.

Begrænset antal lån om måneden

Som låner har du et antal point til rådighed til brug på Filmstriben. Som borger i Tårnby har du 12 point om måneden. Hver film har en værdi mellem 1 og 4 point, og du vælger selv, hvordan du vil bruge dine point.
Ikke brugte point bliver ikke overført til næste måned. 

OBS: Vi har et samlet loft over det månedlige forbruget af Filmstriben i Tårnby Kommune. Når rigtig mange benytter sig af tilbuddet hænder det, at hele kvoten bliver opbrugt. Så vil opleve du, at der ikke er adgang før starten af næste måned.

Se Filmstriben på biblioteket

Nogle film på Filmstriben kan man kun se på computerne på biblioteket. Det skyldes filmrettighederne.
Tilgnegæld koster det ikke point at se de film der kun kan ses på biblioteket. 

Du kan se hvilke film du kun kan se på biblioteket på Filmstriben - kun på biblioteket

Vejledning:

  1. Gå til www.filmstriben.dk eller download  app'en  til din telefon eller tablet.
  2. Søg eller vælg den film du gerne vil se.
  3. Vælg dit bibliotek: Tårnby og log ind med det bibliotekslogin du normalt bruger, når du låner bøger.
  4. Du er nu klar til at streame filmen.

Der er visse tekniske krav, der skal kunne opfyldes, før du kan streame film fra filmstriben.dk. Læs mere her.