Ereolen global

eReolen Global

Adgang
Hjemmefra
Med eReolen Global får du adgang til engelske e-bøger, lydbøger og magasiner for børn, unge og voksne. Der er noget til en hver smag uanset om du vil læse originalen af din engelsksprogede yndlings forfatter eller om du vil øve dit engelsk med en roman eller et magasin.

eReolen Global indeholder flere tusind engelske e-bøger og lydbøger.
Her er romaner af enhver genre og magasiner til ethvert behov.

Lån fra computer eller app

Du logger på eReolen Global med dit biblioteks login. Du kan læse eller lytte til bøgerne fra din telefon med app'en Libby eller fra din computer her.

Du kan låne 2 titler i 21 dage ad gangen, samt reservere 2 titler.
Dine lån forsvinder automatisk efter 21 dage, så du skal hverken huske at aflevere dem eller risikere en bøde.

NB. For at bruge eReolen Global skal du være oprettet som bruger på Tårnby Kommunebiblioteker og have bopæl i Tårnby Kommune.

Vejledning

Log ind på PC:

  1. Gå til www.ereolenglobal.overdrive.com.
  2. Log ind med dit CPR-nummer og den pinkode, du bruger på biblioteket. Søg efter bøger og klik på lån.
  3. Du får muligheden for at ”Hent EPUB e-bog" eller ”læs i din browser”.
  4. Hent det gratis program Adobe Digital Editions for at downloade e-bøger til din pc. Eller læs bøgerne online på hjemmesiden.

Log ind på app’en Libby:  

  1. Download app'en Libby til din telefon
  2. Klik dig gennem de forskellige muligheder og vælg til sidst “Sign in with my library card”.
  3. Vælg Tårnby Kommunebiblioteker og log ind med det bibliotekslogin du normalt bruger, når du låner bøger.
  4. Vælg ”Enter the Library”.
  5. Søg efter materialer. Få mere hjælp her (på engelsk)​.
  6. Klik på ”borrow” eller "reserver"
  7. Hvis du er på et trådløst netværk, downloades bogen automatisk, og du kan derefter læse den offline.