6. klasse: Smart, Parat, Svar

Hvert år afholder bibliotekerne den landsdækkende quiz Smart, Parat, Svar. Vinderen bliver Danmarks klogeste 6. klasse.

I flere år har Tårnby Kommunebiblioteker deltaget i quizzen, i samarbejde med lærerne og eleverne for 6. klasserne i Tårnby. Der dystes i viden i forskellige kategorier indenfor litteratur, musik, spil, tv, m.m.

Det hold, der vinder, går videre til semifinalen, og til sidst bliver vinderen af finalen kåret som Danmarks klogeste 6.klasse.

Quizzen er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og landets børnebiblioteker, og formålet er at sætte fokus på læsning og læselyst.

Hvert hold består af fem elever, som har udvalgt en holdkaptajn. Der dystes i 20 forskellige kategorier, og det hold der besvarer flest spørgsmål korrekt, har vundet.

De sidste par år har vi været 4-5 hold som har dystet, og det er altid en fornøjelse, og både børn og voksne har det sjovt.

Vil du læse mere, kan du besøge http://www.smartparatsvar.dk/