Arrangementer i marts

25.02.19
Nogle gange synes livet at være en lang række af overgange: Fra barn til ung, fra single til par, fra barnløs til forældre, fra aktiv på arbejdsmarkedet til pensionist, osv. Et par af overgangsfaserne tager vi under kærlig behandling i vores arrangementsprogram her i marts.

Foråret er på vej - det er bare skønt. Måske er det i år, at du finder en dejlig kæreste. Benyt chancen for at møde coach og psykoterapeut Nina Askov, der har skrevet bogen "Kørekort til kærligheden: en teoribog" og få tips og tricks til at finde kærligheden.

Livet efter arbejdslivet - er det skræmmende? Tværtimod - det er tidspunktet, hvor du skal til selv at vælge, hvad du vil bruge din tid på. Hør John Hansens foredrag "Seenager - du topper efter 60+"

Et helt andet emne er Frimurerlogen. Hvad der foregår derinde er normalt omgærdet af en del hemmelighedskræmmeri, men nu har du muligheden for at få indblik i livet "indenfor murene", når Peter Duetoft, der har værer frimurer i mange år, fortæller om logen.

I dette valgår byder vi i samarbejde med Aof Amager på to aftener med politiske emner: Politisk kommentator Søs Marie Serup analyserer den politiske situation her og nu. Og i Jensens Jørne kan du møde skuespiller og forfatter Flemming Jensen, der indleder og lægger op til politisk debat med bl.a. folketingsmedlem Peter Hummelgaard.

For musikelskere er det om at være på plads den 21. marts, når bandet De efterladte giver koncert på Hovedbiblioteket.

Læs mere om alle arrangementer.

 

Materialer