Arrangementsfolder 2021

Efterårets arrangementsprogram er landet

18.08.21
Efter en sommer med solbeskinnet fællessang under sejlet og lokal og international jazz på scenen præsenterer vi et efterårsprogram sprængfyldt af tankevækkende viden og hjertegribende og underholdende oplevelser for alle aldre

Vi skyder sæsonen i gang med Danmarks førende forelskelsesekspert Jytte Vikkelsøe, som mange kender fra podcasten Hjerteflimmer for voksne og som mener, at du aldrig forelsker dig i den forkerte.

Du kan også møde de lokale forfattere Henriette Karlsen og Rachel Röst, der skriver stærkt og medrivende om deres barske opvækst på Amager. Andre vinkler på Amager giver vi ved efterårets lokalhistoriske arrangementer, der bl.a. handler om den hollandske indvandring til St. Magleby og Amagers udvikling fra lorteø til moderne bydel. 

I efterårets to samtalesaloner kan du møde dine naboer til en snak over kaffen om blandt andet demokrati. Og så er der selvfølgelig børneteater, musik, kreative workshops, læseklubber og meget meget mere.

 Se hele programmet her.