Glimt

Et blik ind i Allegori

29.03.21
Sidste weekend var der bogstaveligt talt liv i litteraturen inde bag de lukkede døre på hovedbiblioteket. Det var teatergruppen GLiMT, der satte krop på ordene og levendegjorde digte fra forfatter Thomas Bobergs nyeste digtsamling ”Forberedelse til livet”.

Forestillingen hedder ”Allegori” og skulle have været opført med publikum i anledning af Verdens Poesidag d. 21. marts. Da det ikke kunne lade sig gøre, optog skuespillerne i stedet dele af forestillingen på video og lavede den lille film, som I kan se her. Selve forestillingen er udskudt til oktober, hvor vi glæder os til at kunne byde både GLiMT og publikum indenfor til en anderledes, forunderlig og fysisk litteraturoplevelse.

 

Et blik ind i Allegori from GLiMT on Vimeo.

Forestillingen spiller torsdag d. 28. oktober kl. 20 og lørdag d. 30. oktober kl. 16, og du kan allerede nu købe billet på taarnbybib.dk