Biblioteket - et lys i en mørk tid

04.11.20
Vi er nu gået ind i den mørke vintertid, og oveni det er mange ramt af coronaens isolation med de afsavn, der følger.

Biblioteket er åbent som normalt

På Tårnby Kommunebiblioteker holder vi åbent som normalt - på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Der er altid personale til stede, der yder nærvær og god betjening i en tid, hvor mange mennesker er udfordrede og måske har mistet deres job eller kæmper med ensomhed. 

Her kan I møde fagkundskab, stille spørgsmål og finde svar sammen. Vi stiller faciliteter og udstyr til rådighed, der understøtter medborgerskab, demokrati og lige muligheder for alle - f.eks. kopi- og printmuligheder, mødefaciliteter og udstyr til onlinemøder. 
Via vores jobhjælp understøtter vi Tårnby Jobcenter i deres bestræbelser på at hjælpe borgere, der har mistet deres job. 

Også børnene og de unge, der skal fortsætte deres skolegang under en pandemi, støtter vi ved fortsat at tilbyde erhvervspraktik, biblioteksbesøg, læselystprojekter og eksamensforberedende tiltag i samarbejde med folkeskolerne. 

Biblioteket giver også mulighed for at øge livskvaliteten gennem mødet med litteraturen, fordybelsen og fællesskabet. Udover fortsat at give adgang til at låne bøger, film, musik m.m. tilbyder vi også stadig IT-kurser og stjernestunder i form af kulturelle og oplysende arrangementer for både børn og voksne - med behørig afstand naturligvis. Flere borgere har allerede tilkendegivet, at det er et positivt indslag i disse tider at have den type oplevelser sammen med andre. 

Kort sagt: sammen med borgerne skaber biblioteket rammer om det gode liv midt i corona-krisen. 

Det digitale bibliotek er også åbent


Kan eller ønsker man ikke at møde op fysisk, har vi også mange digitale tilbud, som er frit tilgængelige for alle borgere i Tårnby Kommune: