Jul på biblioteket

26.11.18
Julen står for døren – også på biblioteket. Alle vore julebøger er fundet frem så kom og lad dig inspirere til alle julens gøremål. Og så tilbyder vi i løbet af december en lang række julede fornøjelser.

Bibliotekets julekalendere
I år har biblioteket to julekalendere.
Følg med julequizzen på hjemmesiden – hver dag er der et nyt quizspørgsmål.
Gæt med og deltag i konkurrencen om fine præmier.
Børnebiblioteket har i år lavet en helt særlig julekalender – hver dag åbner vi en låge, hvor der gemmer sig en ide til en dejlig læseoplevelse. Julekalenderen kan ses på Hovedbiblioteket i børneområdet.

Jul i Kreativt krydsfelt.
Hver dag lige indtil lillejuleaften juler vi i Kreativt krydsfelt på både Hovedbiblioteket og Vestamager Bibliotek. Her kan I hygge jer med at flette julepynt.

Julehøjtlæsning for børn
Alle lørdage i december kl. 11 på Hovedbiblioteket og Vestamager Bibliotek.
Kom og hør julehistorier, når vi læser højt i hyggekrogen.

Mød Julemanden
Anden søndag i advent, den 9. december kl. 13 – 15, kommer Julemanden på besøg på Hovedbiblioteket. Kig forbi og hils på den søde julemand - måske hjælper han med at opfylde dine ønsker.

Syng dig glad - julesang
Mandag den 17. december kl. 16.00 på Hovedbiblioteket
Hvad skaber mere julestemning end vores dejlige julesange? Kom og syng julen ind sammen med os. Vi synger både gamle og nye julesange. Marianne Kragh akkompagnerer på flyglet, og vi serverer kaffe, te, klejner og klementiner til sangen.
Billet 30 kr.

Julens klassikere
Onsdag den 5. december kl. 16.00 på Hovedbiblioteket
I selskab med lektor og formand for Pontoppidan Selskabet Johan Rosdahl og bibliotekar Laura Michelsen skal vi høre om, hvordan de klassiske forfattere har det med julen, og vi får også en rigtig julehistorie. Vi skal også synge et par julesange - men vi nøjes ikke med at synge. Vi vil også finde ud af hvad nogle af de underlige ord i julesangene betyder.
Det bliver julehyggeligt og vi bliver klogere på juleklassikerne.
Billet 30 kr.

Materialer