Tårnby Hovedbibliotek
Tårnby Hovedbibliotek

Sådan låner du bøger under corona

22.01.21
Vi har nu igen åbnet for bestilling af bogposer og afhentning af reserveringer. Læs mere om dine muligheder, mens du ikke kan besøge det fysiske bibliotek

Bibliotekerne er lukket på grund af regeringens tiltag for at mindske spredningen af coronavirus, men du kan stadig låne hos os – det foregår bare lidt anderledes end det plejer.

Du kan kontakte Tårnby Kommunebiblioteker alle hverdage mandag til fredag kl. 11.00-17.00 på telefon 32 46 05 20 og mail: bibliotek@taarnby.dk

Bestilling, reservering og afhenting af materialer 

Mens vi holder lukket, giver vi dig mulighed for at bestille en bogpose med op til 8 bøger eller lydbøger. Læs mere om bogposer to-go

Du kan også fortsat reservere materialer på vores hjemmeside og afhente dem på biblioteket. Når du får besked på sms/email om, at reserveringen er klar, kan du møde op på biblioteket. Når du kommer, skal du have reserveringsnummeret klar. Du vil blive bedt om at skrive dit cpr-nr. samt pinkode, så vi kan låne materialet ud til dig. Sedlen med dit cpr-nr samt pinkode får du retur sammen med de lånte materialer.

Bogposer og reserverede materialer kan afhentes alle hverdage mellem kl.11.00-17.00.

Og husk mundbind når du henter din bogpose!

Aflevering af materialer

Du kan aflevere lånte bøger, cd´er, dvd´er mv. i postkassen på Hovedbiblioteket. Du kan ikke aflevere materialer på Vestamager Bibliotek. 

Der bliver ikke opkrævet gebyr for de materialer, der pga. bibliotekets lukning, bliver afleveret for sent. I den første uge efter at bibliotekerne åbner igen, er der derfor frit lejde til at aflevere bøger og andre materialer, der skulle have været afleveret i nedlukningsperioden.

Arrangementer

Alle bibliotekets planlagte arrangementer i januar og februar er aflyst. Billetter købt til arrangementer refunderes, når biblioteket åbner igen. 

Andre lånemuligheder

Husk at I kan låne e-bøger og lydbøger på eReolen.dk, eReolen Global (bøger på engelsk)  og børnebøger på eReolen GO! . I kan låne film på Filmstriben.dk

For at låne ebøger, lydbøger og film skal du være oprettet som låner i den kommune, du bor i, og vælge den kommune, når du skal låne. Hvis du bor i Tårnby Kommune, men endnu ikke er oprettet som låner, kan du oprette dig med NemID på vores hjemmeside

Hold jer opdateret!

Følg med her på hjemmesiden og på www.taarnby.dk for nye informationer i forbindelse med Covid-19.