
Undgå gebyrer
Når du låner
- kan du få udskrevet en kvittering, hvor afleveringsfristen for de lånte materialer fremgår. Brug den som bogmærke eller sæt den på køleskabet.
I låneperioden
- kan du se din lånerstatus ved at logge på ”Min konto” på Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside eller på ”Min side” i app´en ”Biblioteket” - og derved blive mindet om, hvad du har hjemme, og hvornår det senest skal afleveres.
- Du kan også se og udskrive din lånerstatus på selvbetjeningsautomaterne på bibliotekerne.
Forlængelse af låneperioden
Når der er 10 dage eller mindre tilbage af låneperioden, kan du forsøge at forlænge lånet på hjemmesiden, i app´en eller på biblioteket – du kan forny et lån op til 6 gange.
Alle steder logger du på med dit CPR-nummer og din pinkode.
Påmindelser
Du kan få påmindelser om aflevering både på SMS og på e-mail – du kan sikre dig, at vi har de rigtige oplysninger både i ”Brugerprofil” på hjemmesiden og ”Indstillinger” i app´en.
Påmindelser pr. mail eller SMS er en ekstra service, som skal hjælpe dig til at huske at aflevere. Det er stadigvæk dit eget ansvar at overholde afleveringsfristen på de lånte materialer, også selvom servicen skulle fejle.
Når du afleverer
- Kan du udskrive en kvittering. Så kan du kontrollere, at materialer er registreret afleveret på selvbetjeningsautomaterne.
- Du kan også efterfølgende se din lånerstatus som bekræftelse på, at alle materialerne er korrekt registreret.
Hvis materialet er blevet væk
- Kan du undgå gebyret ved for sen aflevering ved at henvende dig på biblioteket inden lånetiden udløber.
- Er der mulighed for, at materialet måske kan findes, kan afleveringsfristen muligvis forlænges – og ellers kan en eventuel erstatning betales inden der kommer gebyr på.
Du kan kontakte biblioteket på e-mail: bibliotek@taarnby.dk eller tlf. 32460520 (Hovedbiblioteket) eller 32535499 (Vestamager Bibliotek)