Børnearrangementer i juli

27.06.18
Sommerferien skudt i gang, og der er godt nyt for alle børn der savner noget sjovt at lave. Biblioteket byder nemlig på forskellige aktiviteter henover sommeren – og der er noget for enhver smag: cirkus, maleworkshop, gameraften og meget andet.

Lav flotte malerier med enkle akvarel teknikker. Fra 8 år.
Mandag den 2. juli kl. 10 på Tårnby Hovedbibliotek. Husk en gratis billet.

Har du en cirkusartist gemt i maven? Oplev cirkusartisten Zora og hendes medhjælper i en forrygende forestilling – og bliv selv cirkusartist for en eftermiddag.
Tirsdag den 3. juli kl. 14 på Tårnby Hovedbibliotek. Billetpris: 20 kr.

Mangler du din egen seje strandtaske til sommerbøgerne eller badetøjet? Kom til workshoppen og lav din egen mulepose med vinyltryk. Fra 9 år.
Onsdag den 4. juli kl. 10 på Tårnby Hovedbibliotek. Husk en gratis billet.

Slip fantasien løs og lav din egen animationsfilm. Fra 6 år.  
Fredag den 6. juli kl. 13 på Tårnby Hovedbibliotek. Husk en gratis billet.

Fordyb dig på biblioteket med eventyrlige insekter og dyr i collage. Vi lader os inspirere af den billedbøgernes verden og maler, klipper og klistrer insekter, dyr og sommerfugle til eventyrlige billeder. Fra 8 år.
Tirsdag den 10. juli kl. 10 på Tårnby Hovedbibliotek. Billetpris: 20 kr.

Gameraften for de 9-13 årige: spil amok på spilkonsoller og computere - også efter bibliotekets lukketid. Billetten inkluderer et varmt måltid fra Café Lix & Kerner samt drikkevarer og snacks. 
Fredag den 13. juli kl. 18.30 på Tårnby Hovedbibliotek. Billetpris: 20 kr.

Billetter kan hentes/købes direkte her på bibliotekets hjemmeside, eller på bibliotekerne i kommunen.

Husk at både Tårnby Hovedbibliotek og Vestamager Bibliotek holder åbent hele sommeren. Et godt sted at møde vennerne, læse, se film, spille brætspil og digitale spil – og selvfølgelig låne fede bøger, film og spil med hjem.