Børnearrangementer i maj

29.04.19
Forår for fuld musik - få et overblik over månedens arrangementer for børn.

Tårnby Musikskole inviterer til en hel dag med musik og giver smagsprøver på, hvad du bliver en del af som elev i Musikskolen. Kom, mærk stemningen, fællesskabet, oplev, prøv og vær med.
Lørdag den 4. maj kl. 10-14 på Tårnby Hovedbibliotek.

Oplev Blåklokkernes traditionsrige forårskoncert. Kastrupgårdsskolens kor for indskolingen synger forårssange. I godt vejr holdes koncerten på Scenen foran Hovedbiblioteket.
Onsdag den 15. maj kl. 16-16:30 på Tårnby Hovedbibliotek.

Mors og fars dag er lige om hjørnet. Savner du en god idé til en personlig gave, så tjek ind i Kreativt Krydsfelt på Hovedbiblioteket:

Lav en flot perleplade, som du kan give din mor på Mors dag, som er søndag den 12. maj.
Onsdag den 8. maj kl. 15:30-17:30 på Tårnby Hovedbibliotek.

Lav et flot kort med lysende dioder til din far, som du kan give ham på Fars dag, som er onsdag den 5. juni.
Tirsdag den 28. maj kl. 15:30-17:30 på Tårnby Hovedbibliotek