Mig og Tude-Tine
Mig og Tude-Tine

Danske børnebogsforfattere: Trine Bundsgaard

23.03.21
Trine Bundsgaard har skrevet adskillige gode bøger, både til højtlæsning og selvlæsning.

Udvalgte bøger:

Mig og tude-Tine : historier fra dengang alting var brunt. Skøn højtlæsningsbog med masser brun og orange 70'er stemning i glad og humoristisk tone om forskellige familier og venskaber. For 6-10 årige. Reservér bogen eller lån den på eReolen Go.

Hvem kender Luna. Skøn bog om Luna, som planlægger at forsvinde og blive i Paris på en studietur, Hun har på ingen måde lyst til at komme tilbage til sin fordrukne mor. For 12-14 årige. Reservér bogen eller lån den på eReolen Go.

Feernes ø. Fantasy-serie i to bind til højtlæsning eller selvlæsning. Lidt Klokkeblomst i stilen. Noli og Aya er søskende og feer, og tager afsted på en farlig færd for at redde deres forældre. For 9-11 årige. Reservér bøgerne eller lån dem på eReolen Go.

Hvis vi var en almindelig familie. Ingeborg forsøger at få en god fødselsdag. Men det er svært, når pengene og overskuddet er småt. Rigtig god og vigtig bog om livet i de familier, hvor der ikke er stort økonomisk overskud og ressourcer. For 10-14 årige. Reservér bogen eller lån den på eReolen Go.

Selma og mørket og en blød, sort kat. Billedbog i hverdagsserien om Selma og Frede. Selma savner ekstra meget lige inden hun skal sove. Hendes forældre er skilt og hun bor der på skift. Måske hjælper det med en blød, sød kat? Fine bøger til 3-6 årige. Reservér bøgerne.

Anbefalet af børnebibliotekar Tine Gitz Lundsgaard.

Læs mere om Trine Bundsgaard på Forfatterweb.

Materialer