Sommerlæsning

Husk læsningen i sommerferien

17.05.17
Som alle forældre til skolebørn helt sikkert ved, så er det vigtigt at børnenes læsefærdigheder dagligt holdes ved lige med mindst 20 minutters læsning. Det gælder selvfølgelig også i sommerferien!

Så husk at låne bøger til ferien - hvad enten dit barn er ny læser eller har læst længe. 

Kom ned på biblioteket og bliv inspireret til nye læseoplevelser eller reservér bøgerne direkte her på hjemmesiden. 

Du kan få hjælp til at finde bøger, der passer til dit barns læseniveau både på biblioteket og i artiklen her
I kan også finde inspiration til et bredere udsnit af bøger, der er gode til familieferien, her: 

Og inspiration til en masse andre gode bøger til både børn og voksne her

Kommer I alligevel afsted uden bøger, er biblioteket aldrig længere væk end den nærmeste internetopkobling 

eReolen Go er børnenes egen indgang til både e-bøger og lydbøger på nettet og de kan låne op til 5 e-bøger og 5 lydbøger af gangen. Bøgerne holder automatisk op med at virke efter 30 dage, så der venter ingen gebyrer, når I kommer hjem, ligesom bøgerne heller ikke kan glemmes i sommerhuset! Husk at I helst skal være på wifi, når I downloader bøgerne. Ebøger og netlydbøger fylder meget lidt i bagagen og netlydbøger er desuden et hit til bilturen, hvor barnet måske gerne skal kunne kigge ud af vinduet for ikke at blive køresyg, men samtidig gerne vil høre en historie. Download historien hjemmefra - så er I godt kørende.

Er I mere til gode gammeldags cd-lydbøger, så se hvad vi har til børn her:

Lydbøger til børn

Vi ønsker jer alle en fantastisk sommer med masser af nye læseoplevelser!