Månedens bedste børnebog: bogormens favorit

31.01.24
Er du en rigtig bogorm, så er denne bog lige noget for dig!

Tilly på 11 år har ikke forfærdeligt mange venner og da det bliver skoleferie, bruger hun det meste af sin tid med sine bedsteforældre i deres boghandel. Og det passer hende også meget godt - Tilly elsker bøger og hun elsker at læse.

Især hendes to yndlingsbøger, "Anne fra Grønnebakken" og "Alice i Eventyrland", elsker hun at læse igen og igen.

En dag sker der noget mystisk i butikken. Tilly afbryder hendes bedstemor midt i en samtale med en yngre kvinde Tilly aldrig har set før, selvom hendes bedstemor lyder som om hende og Lizzy har kendt hinanden meget længe.

Tilly støder også på en pige der hedder Anne - "Anne med e" introducerer hun sig selv - og en anden pige der hedder Alice, som har en meget fin blå kjole på. Til fælles for dem alle sammen er, at de alle forsvinder sporløst det øjeblik Tilly kigger væk.

Tilly tror hun er ved blive skør - både Anne og Alice virker så bekendte... som om de er hoppet direkte ud af Tillys yndlingsbøger!

Men det er jo umuligt, noget pjat, noget værre vrøvl - eller er det?

Materialer