Min nat med dig
Min nat med dig

Min nat med dig

26.03.21
Barsk og poetisk tegneserie for unge.
"Min nat med dig" er en tegneserie i lidt mindre format, men på de klassiske 64 sider.
Gennem en enkel dialog og Frederikke Tornagers tilsvarende enkelt farvelagte men detaljerede tegninger, får vi historien om mødet på Burger King mellem to omtrent 15-årige unge: Mads, der er hjemløs og trækker på Rådhuspladsens underjordiske toilet, og Janus, der just er ankommet fra Skælskør for at komme til storbyen, hvor han vil gøre alt det, man ikke kan derhjemme.
 
Handlingen udspiller sig over det næste døgn, og man fornemmer at mødet vil få afgørende betydning for deres liv fremover. På trods af enkeltheden viser bogen et nuanceret billede af de to drenge – Mads, der trods sin umiddelbart hårde og afvisende facon lader sig invitere af Janus. Og Janus, der trods sin følsomhed ikke så let lader sig hverken skræmme eller afvise af Mads.
 
”Min nat med dig” er shortlistet til Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger.
 
Anmeldt af Jon Petersen
 
Materialer