Teater: Blå sko
Teater: Blå sko

Vis børnene teaterets magiske verden - på biblioteket

20.09.17
Tårnby Kommunebiblioteker tilbyder teaterforestillinger for børn fra 1-10 år

Teater kan noget andet end andre kunstformer såsom film og musik. På Tårnby Kommunebiblioteker udvælger vi teaterstykker, så der er alt fra stille dukketeater til større og mere larmende forestillinger. 

Gennem teaterforestillingen skabes et særligt rum mellem skuespillere og publikum, der påvirker begge veje. For mange af de børn, der kommer til teater på biblioteket, er det en af deres første teateroplevelser. Vi opfordrer til, at forældrene hjælper børnene til at forstå, hvordan man selv bidrager til, at alle - såvel skuespillere som publikum - får den bedst mulige teateroplevelse.  
Det indebærer bl.a.:

  • At man kommer til tiden, så man ikke forstyrrer, når forestillingen er gået i gang. 
  • At man ikke larmer eller forstyrrer teaterforestillingen på anden vis ved f.eks. at gå op på scenen eller tage fat i skuespillerne. 
  • At man ikke medbringer slik, mad og drikke, der kan virke forstyrrende for andre. 

Derudover opfordrer vi til, at forældrene sørger for, at børnene overholde de anbefalede aldersgrænser for den enkelte forestilling, som er sat af teatertruppen. Er børnene for små, har de svært ved at forstå forestillingen, og er de for gamle, kommer de nemt til at kede sig. I begge tilfælde kan det nemt resultere i forstyrrende adfærd. Det betyder også, at søskende, der ikke passer til aldersanbefalingerne, ikke bør være til stede i teaterrummet. På den måde får alle den bedst mulige oplevelse. 

Teater er ofte en stor og inspirerende oplevelse for børnene. Vi glæder os til at se jer til teater på biblioteket!

Dansk