Lånehistorik Biblioteks-appen

Gem din lånehistorik i appen 'Biblioteket'

18.11.20
Har du også svært ved at huske, hvad du allerede har læst? Så er der hjælp at hente nu.

Sådan gør du

  1. Hent appen 'Biblioteket' fra App Store eller Google Play eller opdatér appen, hvis du allerede har den. 
  2. Første gang du logger ind herefter, skal du give tilladelse til, at appen må indsamle data.
  3. Ønsker du at benytte den nye funktion, skal du trykke på 'Accepter alle'.
  4. Under 'Min side' > 'Indstillinger' > 'Mine data' kan du altid ændre dit valg og slå dataopsamling til eller fra samt nulstille din lånehistorik.

Godt at vide

  • Lånehistorikken opsamler lån fra det tidspunkt, hvor funktionen accepteres/slås til. 
  • Der kan gå op til et døgn, før et nyt lån kan ses i lånehistorikken. 
  • Lånehistorikken tilgås under “Min side”, hvor materialerne ligger på en liste med den senest tilføjede øverst. 
  • Du kan også tilføje materialer, som du har lånt inden funktionen blev slået til, manuelt.
    • Gå ind på det materiale du gerne vil tilføje til lånehistorikken.
    • Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne på materialevisningen og tryk på 'Tilføj til lånehistorik'.


Hvis du ikke ønsker at gemme din lånehistorik

Hvis du ikke ønsker, at din lånehistorik skal gemmes, skal du trykke på 'Acceptér kun nødvendige' første gang du logger ind på app´en. Det betyder, at app´en kun gemmer de data, som kræves for, at du f.eks. kan se dine lån og reserveringer.

Under 'Min side' > 'Indstillinger' > 'Mine data' kan du altid ændre dit valg og slå dataopsamling til eller fra samt nulstille din lånehistorik.