Comics

Mod tegneseriernes uendelige univers!

23.08.19
Hvis man har set Toy Story, genkender man utvivlsomt Buzz Lightyears ord: Mod det uendelige univers! Hvis der er et sted i litteraturen hvor man virkelig kan finde uendelige universer, så er det tegneseriernes. Vi har på biblioteket ikke uendelige mængder tegneserier stående, men vores elektroniske adgange hjælper os heldigvis mod målet.

Vi tilbyder nemlig adgang til både Comic Plus og RB Digital Comics som giver adgang til tusindevis af engelsksprogede tegneserier. Er du kæmpe marvel fan, vil du på RB Digital Comics have fri adgang til Captain America, Guardians of the Galaxy, X-men og Wolverine samt alle de andre helte som har underholdt os længe både som tegneserier og som film.

Er du vild med manga, vil du kunne spare hyldeplads og tid, ved at gå ind på Comic Plus. Her ligger de 20 første bind af Naruto, adskillige ”lær-at-tegne-manga” bøger, ”One Piece” og den første kendte manga som blevet lavet til en animé, ”Astro Boy”.

For børn, kan tegneserier være en god måde til at vække nysgerrigheden for læsning – og dette gælder også læsning på engelsk. På Comics Plus kan du finde tegneserietitler som de fleste børn vil genkende, såsom ”Angry Birds, Teenage Mutant Ninja Turtles”, ”My Little Pony” og ”Skylanders”.

Der er masser af god og spændende underholdning at hente på disse to sider, og vi kan på det varmeste anbefale at dykke ned og undersøge mulighederne – måske finder du en tegneserie der, som du ikke havde regnet med at finde, og bliver positivt overrasket.

Du finder vejledninger til hvordan du bruger de to sider på følgende links:

Comic Plus

RB Digital Comics

Tags
Materialer