Tårnbys faglitterære læsefællesskab: Kroppen

11.01.18
Læs med og bliv klogere – hver måned. Hver måned læser vi os ind på et nyt emne, og i denne måned tager vi fat om kroppen, som virkelig er kommet på dagsordnen

Den standende debat om kroppen handler i høj grad om retten til at bestemme over sin egen krop, og selvom månedens Tænkepause efterhånden har en del år bag sig og dermed på ingen måde kunne skrive sig ind i den aktuelle #metoo-bevægelse, er det alligevel lige præcis her, at tænkepause-forfatter og professor i idræt Verner Møller begynder: Ved spørgsmålet om hvem kroppen tilhører. Eller hvad.

For selvom metoo-debatten er af nyere dato er spørgsmålet om retten til at bestemme over egen krop ældgammel, og selvom svaret umiddelbart er nemt og nærliggende, kroppen er min egen, så fører denne måneds tænkepause os igennem en række både historiske og aktuelle modsætningsforhold, som gør det oplagt at genoverveje det automatiske svar på spørgsmålet om den naturlige, frie og egne krop.

For Verner Møller skriver videre, at vores samfund forudsætter en hård disciplinering af vores kroppe, og hvad betyder det egentlig for vores egne måske lige lovlig kritiske blikke på os selv? Hvad betyder fx plastikkirurgiens reklamer for vores kropsideal? Eller smukke slanke og tilsyneladende evigtunge modeller?

Hvad synes du?

Hvad synes du? Og har du lyst til at dele dine tanker? Læsefællesskabet handler om at læse og om at blive klogere – sammen og hver for sig. Hvis du har lyst til fortælle om en bog du har læst, om en bog vi andre skulle læse eller noget helt tredje om emnet så benyt dig af kommentarsporet allernederst på siden. Husk, at du skal være logget ind med de oplysninger du plejer at bruge, når du bruger hjemmesiden og biblioteket.

God læselyst fra os på Tårnby Kommunebibliotek

I vores faglitterære læsefællesskab tager vi hver måned fat på et nyt emne. Tænkepause-bogen fra Aarhus Universitetsforlag danner udgangspunkt for vores læsning, og hvis du har lyst til at læse mere eller til at læse om andre aspekter af emnet, plukker du efter behov og lyst fra titellisten nedenfor. Titellisten består både af bøger, film, podcasts og af både fysiske og digitale materialer.

Det kræver ingen tilmelding at være med, og du deltager efter behov, lyst og tid fra måned til måned. Du kan følge med i månedens emne og bøger via bibliotekets nyhedsbrev, her på hjemmesiden eller på biblioteket, hvor vi hver måned præsenterer emne og titel.

Materialer