Tårnbys faglitterære læsefællesskab: Opmærksomhed

01.04.22
Det er Breaking News: Læs en bog og bliv klog!

Klik her, læs mere der. Breaking News-bjælker og skriggule overskrifter. Verden trækker i os fra alle sider – eller rettere i vores opmærksomhed. Læser du stadig med?

Mens jeg skriver denne tekst, tænker jeg på, hvordan jeg bedst kan fange din opmærksomhed: Hvor store skal bogstaverne være? Hvor vildt skal mine udsagn skæres? Skal jeg tilbyde dig noget, for at du læser videre. Der er kamp om vores opmærksomhed 24/7, og det skyldes ikke mindst de uendelig mange muligheder, der er for at holde sig ajour, fornøje sig, blive klogere og blive underholdt. Vi behøver aldrig at kede os mere – eller gør vi? Og hvad mon det betyder for vores samvær, for vores venskaber eller for os selv, at opmærksomhed er en knap ressource? Og kan sandheden, som vi læste om i sidste måned, risikere at lide overlast?

Dette og meget mere retter vi opmærksomheden imod i april måneds læsefællesskab, og vil du fordybe dig med os, så tag en tænkepause og stil skarpt på OPMÆRKSOMHEDEN

Vil du læse videre?
Find både tænkepauser og flere bøger om og til opmærksomheden på biblioteket eller online på eReolen.dk Det kræver ingen tilmelding at deltage i Tårnbys faglitterære læsefællesskab, og du kan læse med efter behov, lyst og tid fra måned til måned. Du kan følge med i månedens emne og bøger via bibliotekets nyhedsbrev og på Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside taarnbybib.dk/fagbog

God læselyst fra os der prøver at fange jeres opmærksomhed

I vores faglitterære læsefællesskab tager vi hver måned fat på et nyt emne. Tænkepause-bogen fra Aarhus Universitetsforlag danner udgangspunkt for vores læsning, og hvis du har lyst til at læse mere eller til at læse om andre aspekter af emnet, plukker du efter behov og lyst fra titellisten nedenfor.

Materialer