Astronautens guide til livet på jorden

12.05.20
Vi får for det meste at vide, at vi skal tænke positivt, men et af budskaberne i astronauten Chris Hadfields bog er faktisk det stikmodsatte. Han mener det er vigtigt at kunne tænke negativt.

Af Rasmus Madsen

For mange mennesker har denne tid i corona-krisens tegn været som en uforberedt tur i rummet, en absurd oplevelse af isolation og ensomhed i en hverdag, der med ét blev vendt fuldstændig på hovedet. Men hvordan tackler man opgaven med at finde sig selv i isolationen og overvinde ensomheden.

Disse spørgsmål kan astronauten Chris Hadfield svare på, for gennem flere missioner på MIR og Den Internationale Rumstation har Hadfield haft tid til at reflektere over disse problemstillinger, og i denne bog giver han sin livshistorie, sin morale og etik, og ikke mindst sine gode råd til astronautens liv på jorden. Et syn på hverdagens og arbejdslivets problemstillinger i et helt andet perspektiv, fra en helt anden vinkel, fra et kredsløb omkring kloden.
 

”Ensomhed handler ikke om hvor man befinder sig. Det er en sindstilstand. Nogle af de mest ensomme mennesker i verden bor midt inde i storbyerne. Jeg har aldrig følt mig ensom ude i rummet”.

Hadfield forsøger med sin bog at give læseren nogle redskaber, f.eks. at tænke negativt. At forberede sig på livets mange kriser og nederlag, for de vil komme. Forberedelsen på det negative er en forudsætning for succes, og det er vigtig at forberede sig på alle de ting, der kan gå galt, både hos dig og mig, men sandelig også som astronaut i det iskolde univers.


”Som de fleste andre astronauter er jeg ret sikker på, at jeg kan håndtere alle de udfordringer, som livet måtte have at byde på. Jeg har nemlig på forhånd analyseret, hvad der risikerer at gå galt – men også hvad der risikerer at gå godt. Derfor er det vigtigt at kunne tænke negativt.”

Imellem alle disse scenarietanker, løftede pegefingre og moralske prædikener udspiller der sig en ret fantastisk historie om personlige triumfer, der gennem hårdt arbejde fører Hadfield op igennem graderne fra ung aspirant for til sidst at få kommandoen over Den Internationale Rumstation. En bedrift som ikke havde kunnet gennemføres uden samarbejde mellem mennesker, som på hver deres måde kunne bidrage til at få det fælles projekt til at lykkes, at kunne overleve i det kolde ugæstfrie rum i kredsløb rundt om jorden. For uden samarbejde kommer vi ingen vegne, heller ikke ud af isolationens ensomhed.

Så hvis du kigger op mod himlen og føler dig lidt negativ og ensom i disse tider, kan jeg kun anbefale ”Astronautens guide til livet på jorden”. Den er et kærkomment inspirerende selskab i en lidt for isoleret tid.

 

Materialer