Kom af Marianne Iben Hansen

En enkel og flot billedbog om venskab

10.09.20
Jeg er blevet bedt om at anmelde og fortælle om min mening til bogen ”Kom” af Marianne Iben Hansen, og det gør jeg selvfølgelig gerne. Så lad mig hellere starte med, at fortælle lidt generelt om bogen. Den blev udgivet den 10. marts 2020 af forlaget Carlsen, og den indeholder 49 sider. Den handler om at være ung, om popularitet og mest af alt om at have et ”perfekt” image. Så det er tydeligt, at se at forfatteren klart har sigtet efter, at fange unge piger i teenagealderen.

I bogen handler det om en jeg-fortælleren og hendes bedste veninde, om deres forhold og hvordan de ellers langsomt glider fra hinanden. Jeg kunne forstille mig, at den kan være nem at relatere til for nogen unge piger, for der er sikkert en del i den alder, der har haft lignende oplevelser.

Jeg selv kan ganske vist godt lide bogen, og jeg nød også at læse den, men forstå mig ret, når jeg også siger, at jeg ikke kan lide den overhovedet.

Jeg synes det er vigtig, at der findes bøger om venskab og om den slags problemer, der kan opstå i hverdagen, men i min mening bliver den slags bøger bare alt for tit overfladiske. Jeg synes ikke, handlingen af bøgerne skildre følelserne af karaktererne ordenligt. Hvis jeg selv skal kunne relatere til en bog, er den slags vigtig for mig. Jeg føler mig bare ikke rørt af bogen. Jeg synes bogen er overfladiske og kedelig, så jeg er ret skuffet. Jeg havde forventet mere af den.

Jeg brød mig dog heller ikke om hovedpersonen. Hun virkede selvcentreret og selvisk, hvilket nok måske også var meningen, men det forhindrer mig ikke i, at sige at jeg synes, det var irriterende.

 

Før du måske tror, at denne anmeldese kun er negativ, vil jeg gerne tage mig den tid, og rose bogen bare lidt, for jeg kan jo trods alt også lide den. Jeg kunne godt lide billederne, for billederne var dejlige at se på. De skabte en dramatisk stemning, hvilket jeg synes var godt.

Jeg holdt også især meget af, den måde bogen er skrevet på. Selvom bogen virker alvorlig, får teksten drejet det hele lidt om. Den er på en måde humoristisk og så alligevel også temmelig trist. Jeg nød at læse selve teksten og stilarten.


Så hvis du er til billedbøger med fine tegninger og en god tekst, ville jeg anbefale den til dig, for den fylder trods alt de krav, men hvis ikke så synes jeg ikke, du behøver at bruge din tid på denne bog. Bogen er kort, så det er ikke et særligt stort tab bare at læse den igennem. Så selvom jeg måske ikke elsker bogen helt vildt meget, synes jeg stadig, at det er det værd, at læse den. Og hvis jeg skulle give den en karakter, ville jeg give den omkring måske de 6 stjerner ud af 10 stjerner.

 

Anmeldelse - ”Kom” af Marianne Iben Hansen – Isabella Wahl (9.B Sankt Petri Skole)

 

 

Materialer