Normale mennesker roman af sally rooney

Normale mennesker anbefalet af Per Reinholdt Nielsen

Af Per
20.01.20
Fremragende roman om to, som passer sammen, men ikke selv kan se det, og om en søgen efter det normale, hvad det så end er.

Frem og tilbage er lige langt i den stilsikre anti-kærlighedsroman mellem to mennesker, der ikke selv kan se, at de passer perfekt til hinanden. Den sportstrænede Connell med arbejderklassebaggrund og den kloge og politisk bevidst Marianne med rige forældre er skiftevis venner og kærester. De har andre kærester, men vender hele tiden tilbage til hinanden, fordi ingen af dem har mødt andre mennesker, der forstår dem bedre.  

Den unge, fremadstormende, irske forfatter, Sally Rooney, har skrevet en letløbende og alligevel eftertænksom fortælling om den svære kunst, det er at finde en at holde af og holde sammen med og om den balance mellem at overgive sig til en anden uden at miste sin egen identitet.

Romanen foregår i et gymnasie- og universitetsmiljø i Irland. Rooney skildrer med stor naturlighed det knapt så sorgløse ungdomsliv, hvor det at turde eller ikke turde sine følelser er historiens underliggende motor. I gymnasietiden ses de to hovedpersoner, har god sex og forstår hinanden bedre og bedre. Fordi Marianne bliver opfattet som kikset af skolekammeraterne, holder de imidlertid forholdet hemmeligt. Da de begynder på universitetet i en større by, har de forhold til andre, men bevarer en tæt venskabelig forbindelse.

Under denne rørende og skrøbelige kærlighedsaffære gemmer sig en helt anden tung og alvorlig historie, som langsomt og sikkert skrives frem af Sally Rooney. Det viser sig, at Marianne har svært ved at have et forhold til mænd uden at underkaste sig enten fysisk eller psykisk. Og Connell får undervejs en depression, da en af hans venner dør. De er begge to outsidere, men higer alligevel efter at være som alle andre. De vil gerne være normale mennesker og passe ind. De aner bare ikke hvordan.

Sally Rooney er blot 28 år. I 2017 udgav hun debutromanen Samtaler med mennesker, der også kredser den sårbare periode, hvor man endnu ikke er blevet voksen, men er nok så følsom. Hun skriver blændende godt i en fin vekslen mellem dialog og refleksion, der er så naturlig og nøgtern, men alligevel gribende, at historien og personerne fremstår meget troværdige.