Foto: Rikke Colburn
Foto: Rikke Colburn

Amagers historie som podcast

11.10.19
Amagers historie som podcast - med et tilskud fra blandt andet Tårnby Kommune har historiker, journalist og amagerkaner Majken Astrup produceret de første af en række podcast, du kan høre.

Velkommen til lancering af ny podcastserie om Amagers historie!

"Der sker så meget på Amager. Det gjorde der også før i tiden."

I dag er det områdefornyelse, tilflyttere og en langsom inddragelse af øens gamle industriområder til boliger og kultur. Lufthavnen har vokseværk og Dragør indtages af velhavende liebhavere. Før i tiden var det jagten på rensdyr, dyrkningen af den frugtbare muldjord eller kampen om at være kongens amagere. Historierne er mange på den tættest beboede ø i Danmark. Den nye podcastserie Stemmer fra Amar ser nærmere på Amager som ø og som historisk område. Fra tilblivelsen for 16.000 år siden, over hollændernes ankomst i 1500-tallet, jødernes flugt under 2. Verdenskrig og frem til i dag.

Podcastserien er produceret af historiker, journalist og amagerkaner Majken Astrup med fotografier af Rikke Colburn. Serien bliver på ti afsnit, som løbende bliver udgivet.

Tilflytterne - 3. afsnit, Stemmer Fra Amar

Sild og Søfart - 2. Afsnit, Stemmer Fra Amar

Skabelsen - 1. Afsnit, Stemmer Fra Amar

Projektet er støttet af Tårnby Kommune, Dragør Kommune, Museum Amager, Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg.