Slægtsforskning på nettet - tegning Rene Slott
Slægtsforskning på nettet - tegning Rene Slott

Find dit hus på et gammelt kort

22.03.21
Når du vil finde dit eget hus, en slægtsgård eller noget helt tredje på et kort, er der hjælp at hente. Du skal blot vide det eksisterende matrikelnummer, så kan du slå det op og se grunden på et nutidigt kort, et satellitkort eller på to ældre kort.

Find dit hus på et gammelt kort

Du kan med et eksisterende matrikelnummer søge på, hvor det præcist har været på et gammelt kort. Med det kan du se, hvordan landskabet så ud, se om det var en del af en landsby eller lå på markerne.

Muligheden findes på den for slægtsforskere fantastiske hjemmeside Salls Data. Siden handler ikke kun om sognet Sall, men er en hjælp til slægtsforskning. Tårnby Stads- og Lokalarkiv anbefaler, at du i øvrigt kigger dig omkring på siden.

Du kan se den nye mulighed for at søge på matrikelnummer på Salls Data. Det er meget brugervenligt, den eneste forudsætning er kendskab til de tidligere amter, nuværende regioner og ejerlav.

Nedlagte matrikelnumre

Du kan ikke finde nedlagte matrikelnumre, dem er der mange af i Tårnby på grund af de forskellige ekspropriationer til Københavns Lufthavn og Øresundsbroen.

Andre kort

Du kan lede videre i ældre kort, når først du har fundet stedet og ejerlavet. Det kan du på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet

God fornøjelse!

Materialer