Der høstes hø ved Hyben Allé. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4772
Der høstes hø ved Hyben Allé. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B4772

Hvem er vi i Tårnby Kommune?

03.09.21
Hvem er vi i Tårnby Kommune? I en så stor kommune rummer vi selvfølgelig mange forskellige kulturer, mange områder og identiteter.

Hvad er Tårnby identitet for dig?

Hvad er det særlige ved Tårnby for dig? Giver Amager dig en særlig identitet? Er det øen, der får dig til at høre til ? Måske en særlig ø-kultur. 

De mange lokalområder

Hvor hører du til? Hvis du har lyst til at skrive om dit tilhørsforhold til Tårnby, så er arkivet meget interesseret i din fortælling. Det kan også være, du har fotografier om det specielle ved øen, alt sammen noget arkivet gerne vil tage imod.

Skriv til arkivet på arkiv.hb@taarnby.dk og fortæl din egen historie.

Det hollandske islæt

En gang var det moderne den fremmede kultur, som kom med hollænderne i 1521. Nu 500 år efter er det hollandske det mere traditionelle. Da de første gartnere kom til Amager fra Fyn efter 1850, stod de for det nye og anderledes. På samme måde som de mange fabrikker og virksomheder blev en moderne måde at producere vare på, hvor det før mere blev forarbejdet hjemme.

For 500 år siden var det nyt med hvidkål og rødkål, men for at de ny danske hollændere havde tid til at dyrke dem, måtte de give køb på at væve deres egne stoffer, som de danske bønder hidtil havde gjort. Der var ikke tid til at forarbejde uld til garn, garn til klæde.

Hvor ser du den hollandske indflydelse på Amager? 

Dansk