facebook

Lokalhistorien på Facebook

13.05.19
På Facebook er der flere interessegrupper, der dækker Tårnby/Amager, og hvor du kan få en snak med andre, der interesserer sig for lokalområdet.

Her er en liste over grupper og sider på Facebook med Tårnby/Amager i fokus.

Husk at du skal have en facebook-profil for at blive fan af siden eller medlem af gruppen.

Siderne og nogle af grupperne kan du selv tilmelde dig, mens andre kræver, at du "godkendes" af en gruppeadministrator. Klik på Bliv medlem af gruppen. Når du er godkendt, får du adgang til at læse indholdet i gruppen. 

Stads- og Lokalarkivet i Tårnby har ikke en selvstændig facebook-side, men bruger ind imellem Tårnby Biblioteks facebookside til at fortælle om nye tilbud, nyheder o.l.

Facebook
Mange historiefortællinger foregår på Facebook, som desværre ikke er god til at dokumentere det, der blev skrevet om for et halvt år siden, eller at få de vigtige informationer samlet et sted. Derfor er der stadig god grund til at samle den viden på arkiverne, som så kan formidle og bevare den. Så send gerne dine vigtige oplysninger til arkivet.

Hvis du vil skrive lokalhistorie om Tårnby
Du kan også bidrage til at skrive din lokalhistorie. Det kan du eksempelvis gøre ved at skrive dine erindringer om dit liv i Tårnby Kommune, eller beskrive dit lokalområde ved at fortælle om et fotografi, en gade eller et kvarter. Du kan sende dit bidrag til arkivet, så din historie bliver til vores historie. Hvis du vil have hjælp til at komme i gang, kan du også kontakte arkivet.

God fornøjelse!