Vestamager i billeder på Plyssen

10.01.19
Du kan se Vestamager i billeder på Udstillingscenter Plyssen fra lørdag den 12. januar
Vestamager i billeder

Det nyeste beboelsesområde i Tårnby Kommune har sin særegne historie. Kalvebod Strand gav gode mulighed for fiskeri og jagt har tidligere indbragt landbruget biindtægter. Oversvømmelserne gav gødning til græsningsarealer og har sørget for frodige enge til kreaturer og heste. Nu har området fået en ny betydning som parcelhuskvarter og rekreativt områder. Fotoudstillingen viser facetter af Vestamager fra de seneste 100 år. Udstillingen vises på Plyssen fra lørdag den 12. januar 2019.

Udstilling om Vestamager på Plyssen

Efterlysning
Arkivet ønsker sig flere fotografier og historier om området vest for Tårnby landsby og Englandsvej. Du kan skrive til arkivet, hvis du vil bidrage med at udvide historien.

Arkivet vil gerne vide mere
Du må meget gerne skrive oplysninger til fotografiet, når du er på Plyssen. Du bruger bare en af de mange blyanter og skriver direkte på planchen. Måske kan du genkende en person eller et sted. Det kan være, du ved i, hvilken anledning billedet er blevet taget eller hvornår.

Vil du være med?
Hvis du vil være med til at finde på en udstilling med brug af arkivets fotografier, så kontakt Tårnby Stads- og Lokalarkiv på Tårnby Hovedbibliotek.

Materialer