Pigtrådsmusik

15.02.19
Dansk rocks unge år 1960-1966

Af: Peter Elmelund
 

Pigtrådsmusik – er det nu, vi kalder på rock-arkæologen? Ja ja, så lang tid er det heller ikke siden, danskerne dansede til asfaltbal til Cliff-kloners smægtende sensuelle toner over det ganske land. Spørg selv din onkel eller farfar eller storesøster, hvad de lavede lørdag aften i 1962. Og hvis de ikke kan huske det, er bogen Pigtrådsmusik en gevaldig hjælp!

Historietimen

Forfatteren Jens-Emil Nielsen har udgivet en hel række publikationer, der i ord og billeder giver et øjebliksbillede af en epoke i den nyere danmarkshistorie – med udgangspunkt i populærmusikken. Denne bog er nr. to i rækken, og den falder fint ind blandt andre bøger, der er skrevet af entusiastiske ”lejlighedsforfattere” og udgivet på det, der ligner ”eget forlag”. Eksempelvis er der udkommet Fynsk 60’er rockDa rocken kom til Djursland og Noder og unoder i Silkeborg. Disse, og flere lignende, citeres flittigt og optræder i litteraturlisten side om side med de mere traditionelle udgivelser såsom Peder Bundgaards Lykkens Pamfil og det uomgængelige Dansk Rockleksikon.

Fra Tommy Steele til The Rolling Stones

I 24 overskuelige kapitler når vi hele landet rundt. Bogens første halvdel giver hele kapitler til de mest berømte orkestre i perioden: Det første rigtige pigtrådsorkester er The Clifters, som starter i 1960. Odenseaneren Reimar Kristensen er kommet til hovedstaden og er nu forsangeren Johnny Reimar. Som lægger sig så tæt som muligt op af idolerne Tommy Steele og især Cliff Richard – og orkestret må selvfølgelig hedde The Cliffters. Orkesterets singleguitarist leverer et udødeligt riff, og ”Django” fra 1962 bliver pigtrådsmusikkens største hit. Andre store navne er Rocking Ghosts og The Defenders, hvor den 15-årige Ken Gudmann starter sin trommekarriere. Her er det lidt mindre pæne drenge på scenen, end vi ellers ser i pigtråden. Betegnende er forbilledet her The Rolling Stones, som  Defenders er opvarmning for til en koncert i Stockholm i 1965.

Bogens fortælling er holdt i nutid. Det virker i begyndelsen forfriskende, men bliver efterhånden lidt for her-og-nu friskfyrsagtigt; ved referencer til i dag er det nogen gange lidt forvirrende. Er vi i 1961 eller er vi i 2011?

Bladene, stederne, massemedierne

Bogen er spækket med store fotos – både fra pladeomslagene og fra tidens aviser og blade. Vi hører om de relativt mange ungdomsblade: hitTop PopBørge og Vi Unge, som stadig bliver udgivet som et traditionelt blad, naturligvis parallelt med et liv på internettet.

Blandt spillestederne indtager Hit House (1964-1968) på Frederiksberg Allé en førende position. Her er der sodavandsdiskotek for de 14-18 årige med åbent næsten hver aften i ugens løb. Hit House er stedet, hvor de toneangivende grupper spiller. En oversigt fortæller, at Peter Belli spillede her 220 gange, The Defenders 117 og Sir Henry & His Butlers 161 gange.

I starten af 60’erne kan de musikhungrende unge kun høre tidens popmusik på Radio Luxembourg (på mellembølge!) og fra den danske piratsender Radio Merkur, der sender til Østdanmark fra et skib i Øresund. Danmarks Radio starter programmet ”Ti vi ka’ li” i 1961, hvor det dog mest er udenlandsk pop, der vælges. Den nye musikkanal P3 åbner i 1963, hvor den 16-årige gymnasieelev Jørgen får lov at lave udsendelsen ”Top Tyve”. Og han er sandelig blevet hængende; i 2011 spiller Jørgen Mylius stadig gedigen popmusik i Danmarks Radio. Fjernsynsmediet er mere trægt, først i 1966 får popmusikken sit eget program ”Klar i studiet”.

Danmark rundt – yeah

I bogens sidste halvdel bliver vi guidet gennem hele Danmarks pigtrådmusik. Og hvilken grundig tur! Her er nordjysk pigtråd, midtjysk pigtråd, sydjysk pigtråd – ja selv lolland-falstersk og bornholmsk pigtråd. Der går mere og mere hjemstavnsforening i den, og det er da ment positivt. Der bliver opremset ufatteligt mange navne. Her kan jeg godt savne en redaktion, som ville have gået ind og strammet op. For der er, som nævnt, skrevet en del lokalhistorie om periodens musik, hvor man kan få stillet sin specielle sult efter, hvad det nu var, det orkester hed, der spillede i gymnastiksalen i Bøjden den majaften i 1962, hvor farbror Jørgen mødte tante Karen.

Men con-amoreprojektets engagement brænder tydeligt igennem, og målgruppen, de 50-60 årige+, er klar! Forær bogen til en voksen ven, og se ungdommens lys i læserens øjne.

I januar 1965 skønner Se og Hør, at der er 5.000 pigtrådsorkestre i Danmark (s.110). Hvilket skulle give omkring 20.000 pigtrådsmusikere, hva’behar!

Og en del er levende endnu og aktive, om ikke i bandsammenhæng, så på internettet, hvor facebook-siden ”Fan Club for dansk pigtrådsmusik” er god og levende. Nej, der gror ikke mos …

Bestil Pigtrådsmusik fra dit nærmeste bibliotek

Oprindeligt skrevet af Bibzoom.

Dansk
Materialer