Tårnby Musikuge 2018

27.09.18
I Tårnby elsker vi musik og sang og har et rigt musikliv. Kom og oplev det for fuld udblæsning, når vi atter skruer op for lyden og afholder Tårnby Musikuge fra mandag den 29. oktober til søndag den 4. november.

Vi præsenterer både kunstnere udefra og en masse af de lokale sangere og musikere, der er med til at gøre Tårnby til et musikalsk levende sted.

Glæd dig til et varieret program med lækker jazz, klezmermusik, klingende korsang, muntre viser, folkemusik, gospelkor, en aften Queen musik og unge klassiske talenter. Der er også rige muligheder for selv at være aktiv, når vi inviterer til fællessang, åbent flygel og singer-songwriter camp.

Se hele programmet